Yoga er bedre for gravide end antaget
Det er er en grund til, at gravide kvinder både dyrker yoga og ser glade ud samtidig. Udover at være fysik sundt, mindsker det risikoen for angst og depression markant.
Dyrker du yoga som gravid, så hjælper det ikke bare din fysik men også dit mentale helbred
Dyrker du yoga som gravid, så hjælper det ikke bare din fysik men også dit mentale helbred Scanpix


Fødselsdepressioner - dem der opstår, når barnet er født - kender vi efterhånden godt til og er meget opmærksomme - både i samfundet og de enkelte familier. Men hvad med de depressioner, der opstår undervejs i graviditeten? Kender vi nok til dem?

LÆS OGSÅ: Er dit hår farvet? Sådan plejer du det bedst

Lidelsen kaldes en 'prænatal depression', og med den følger ofte angst og stress, som sidder i den udsatte både under og efter graviditeten. Det er pinefuldt, men nu har forskere fra Brown Universitetet fundet ud af, at yoga hjælper mod netop det.

Yogaen forebygger og gør livet lettere for de ramte, forklarer ledende forsker Cynthia Battle til News max health. Hun fortæller, at formålet med studiet har været netop at finde frem til det, der kan hjælpe kvinder i disse situationer.

- Det har hele tiden handlet om at finde frem til andre muligheder for de kvinder, der går igennem disse symptomer i løbet af deres graviditet. Vi har nemlig ikke lyst til, at folk skal blive ladt i stikken, siger Cynthia Battle.

LÆS OGSÅ: Bandit fra Badehotellet vinder fornem filmpris

Bedre end piller

Forskningen har fundet ud af, at yoga er et meget bedre alternativ end at tage medicin, hvis du er gravid og deprimeret.

Undervejs i studiet er der foretaget flere tests af gravide kvinder med depressioner af forskellig art og det viste sig, at alle fik det bedre og de med svære depressioner fik det markant bedre undervejs.

LÆS OGSÅ: Små tricks, der får dig til at spise sundere

Faktisk blev deres humør og psykiske velvære bedre, jo mere yoga de dyrkede – naturligvis indenfor rammer, der hverken er overdrevne eller sundhedsskadelige. 

Uanset om du er en glad gravid, eller om du slås med depression, kan yoga altså give dig et skub i en mere glad og positiv retning.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.