Sundhedsstyrelsen vil isolere svineavlere før operation
Smitterisikoen er så stor fra bakterien MRSA, at Sundhedsstyrelsen vil lade hospitaler isolere svineavlere.
Sundhedsstyrelsen vil tjekke svineavlere, der skal opereres, grundigere for den multiresistente bakteri, MRSA, som sidste år blev fundet i 68 procent af danske slagtesvinbesætninger, mens 2972 danskere blev smittet.
Sundhedsstyrelsen vil tjekke svineavlere, der skal opereres, grundigere for den multiresistente bakteri, MRSA, som sidste år blev fundet i 68 procent af danske slagtesvinbesætninger, mens 2972 danskere blev smittet. Foto: FINN FRANDSEN/POLFOTO


Sundhedsstyrelsen foreslår, at hospitaler isolerer svineavlere fra andre patienter i godt et døgn for at tjekke, om de er smittet med den multiresistente bakterie MRSA.

Det viser Sundhedsstyrelsens vejledning, som er sendt i høring til statslige styrelser og faglige organisationer, skriver fagbladet Ingeniøren.

Folketingets Statsrevisorer kritiserede forleden, at Fødevareministeriet har fejlet i kampen mod MRSA på baggrund af Rigsrevisionens beretning. I 2014 blev der fundet MRSA i 68 procent af danske slagtesvinebesætninger.

Tal fra Statens Serum Institut viser, at 2965 danskere i 2014 blev smittet med MRSA. Heraf var 1277 smittet med husdyr- MRSA.

Alle patienter, som skal opereres, skal svare på, om de har haft MRSA, været i kontakt med smittede, er behandlet i udlandet eller har været i kontakt med svinebesætninger.

Nu foreslår Sundhedsstyrelsen, at patienter, som arbejder i en svinestald, først podes inden indlæggelsen, og så holdes i isolation, indtil det viser sig, om patienten er smittet med MRSA. Det varer typisk et døgn.

Sundhedsstyrelsen vil også tjekke familiemedlemmer til svineavleren eller dyrlægen før indlæggelsen, men de skal ikke isoleres.

Alle svineavlere podes normalt hos deres praktiserende læge før indlæggelsen, oplyser klinisk professor Henrik Westh, som leder MRSA-videnscentret på Hvidovre Hospital, til Ingeniøren.

- Der er strammet op, fordi vi nu ser så mange smittede i landbrugene, at det er svært at ignorere, siger Henrik Westh.

Han mener ikke, at sundhedspersonalet er i større smitterisiko.

- Vi har stadig at gøre med en kendt risikogruppe, hvor vi kan indføre nogle procedurer. Den største frygt er selvfølgelig, hvis bakterien bliver rigtig almindelig i samfundet, så vi ikke længere kender risikogruppen, siger Henrik Westh.

Personalet skal vaske og afspritte deres hænder, så de ikke bærer smitten videre til andre patienter, påpeger han.

- Vi har en politik for, at alle, der rejser meget eller bor sammen med landmænd, bliver screenet en eller to gange om året, siger Henrik Westh.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.