På den gamle kaserne i Sønderborg bor i dag 500 asylansøgere. Størstedelen af dem er enlige mænd, der er flygtet fra krigen i Syrien. Mange af dem har gode uddannelser og sprogkundskaber med i bagagen.
Samtidig står mange virksomheder i Sønderborg i en situation, hvor de har svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
Blandt dem er Danfoss, som i mange år har manglet ingeniører. Så da bestyrelsesformand i Danfoss Jørgen Mads Clausen sidste efterår besøgte det nye asylcenter og tog en snak med nogle af asylansøgerne, var han ikke sen til at se mulighederne.
- Det er jo i bund og grund et borgerinitiativ - startet af Jørgen Mads Clausen - som er rettet mod både at hjælpe det lokale erhvervsliv og samtidig gøre noget for asylansøgerne, forklarer Helena Pedersen, projektleder i Asylprojekt Sønderborg.
- Specielt i et område som Sønderjylland kommer der til at være mangel på arbejdskraft. Ja, på nogle områder gør vi det allerede. Derfor er det utrolig relevant at se på, hvordan vi kan gøre nytte af de her mennesker, som er kommet hertil og gerne vil skabe en tilværelse, fortsætter hun.
En tretrins-raket
Siden nytår har asylprojektet for alvor taget fart, og interessen har været stor hos både det lokale handel- og erhvervsliv og hos asylansøgerne.
Og det er ikke blot højtuddannede ingeniører, som kan matches med virksomhederne i Sønderborg. Også lokale håndværkere, landbrugsvirksomheder og handelslivet er en del af projektet.
- Det er en tretrins-raket, hvor vi i første omgang arrangerer virksomhedsbesøg med 15-25 asylansøgere ad gangen, som har interesse, baggrund eller uddannelse inden for det pågældende område. På den måde sikrer vi, at det bliver et relevant besøg for både asylansøger og virksomhed.
- Trin to er et længere forløb - som for eksempel virksomhedspraktik på to uger - hvor man får et indblik i dansk virksomhedskultur, samtidig med at virksomhederne har mulighed for at kigge nærmere på deres kompetencer. Og trin tre skal så gerne være et regulært job, siger Helena Pedersen.
Foreløbigt har projektet ført til, at over 317 asylansøgere har været på besøg på virksomheder, håndværkerskoler, landbrug eller infokurser. Og der er lavet aftale om mere end 18 erhvervspraktikpladser.
Indtil videre er det på den baggrund blevet til én fastansættelse hos softwarevirksomheden TeleBilling og én ansættelse hos AOF.
Brug for en hjælpende hånd
Ifølge Helena Pedersen er nøglen til at få de syriske flygtninge hurtigt ind på arbejdsmarkedet i første omgang at få styr på, hvad de egentlig har af uddannelse og joberfaring.
- Det med at få kompetencerne klarlagt helt fra starten er desværre ikke en del af det nuværende system. Men det er det, vi prøver at gøre, så vi tidligt kan matche asylansøgerne og relevante virksomheder, siger hun.
Men resultaterne af asylprojektet kunne have været endnu bedre, hvis ikke rigide regler spændte ben for at få asylansøgerne i arbejde. Det mener Helena Pedersen, som især ønsker at gøre det lettere for asylansøgerne at tage et arbejde i Sønderborg, når de flytter ud af asylcenteret og visiteres til en anden kommune.
- Vi er kommet ret langt med at lave en bedre klarlægning af deres kompetencer og give dem et indblik i dansk virksomhedskultur. Men det sidste skridt med at give dem et regulært arbejde, der kan vi ikke rigtigt komme i mål. Der har vi brug for, at politikerne giver en hjælpende hånd, siger hun.
Jørgen Mads Clausen har på vegne af Asylprojekt Sønderborg inviteret både integrationsminister Inger Støjberg og Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg på besøg i Sønderborg for at høre mere om asylprojektet og udfordringerne med de rigide asylregler.