Det internationale advokatfirma Gorrisen Federspiel har gennemgået regnskaberne for de største børsnoterede danske virksomheder. Analysen viser, at der er store forskelle på, hvad topcheferne tjener. Her er hvad de administrerende direktører får i lønposen:
- Novo Nordisk: 42,7 millioner
- Carlsberg: 28,4 millioner
- ISS: 20,5 millioner
- Novozymes: 20,4 millioner
- Genmab: 19,9 millioner
- Pandora: 18,7 millioner
- TDC: 16,6 millioner
- Coloplast: 16,2 millioner
- Danske Bank: 16,2 millioner
- DSV: 13,1 millioner
- Tryg: 13,1 millioner
- William Demant Holding: 13 millioner
- H. Lundbeck: 13 millioner
- Chr. Hansen Holding: 12,4 millioner
- GN Store Nord: 11,1 millioner
- Københavns Lufthavne: 10,8 millioner
- NKT Holding: 10,2 millioner
- FLSmidth & co.: 9 millioner
- TopDanmark: 8,9 millioner
- Jyske Bank: 7,2 millioner
- Sydbank: 5,2 millioner
- SimCorp: 5 millioner
Nogle virksomheder, herunder AP Møller-Mærsk og Vestas, opgiver ikke en separat løn for deres administrerende direktør i deres årsrapporter. AP Møller-Mærsk oplyser dog, at de giver 130 millioner fordelt på virksomhedens 6 direktører, og de er dermed den danske virksomhed, der har de andenstørste udgifter til deres samlede ledelse kun slået af Novo Nordisk med 150 millioner.