Unge i yderkommuner har svært ved at komme i gang med en erhvervsuddannelse, fordi der er alt for langt til erhvervsskolerne. Sådan lød en advarsel fra Danske Regioner i april. Men nu ser det ud til, at erhvervsskolerne har lyttet til regionernes advarsel.

Skolerne har nemlig søgt om at udbyde flere grundforløb i yderkommunerne fra august 2017, skriver Ugebrevet A4. Erhvervsskolernes to grundforløb udgør det første år af en erhvervsuddannelse. Derfor er der udsigt til, at unge i yderkommuner vil have kortere vej til en relevant uddannelse.

- Vi er enormt glade for, at man rækker en hånd ud og kommer med nye, decentrale tilbud. Nu håber vi, at ministeren også godkender ansøgningerne, siger Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner.

Vigtigt for vækst og liv

Ansøgningerne sker som et led i den udbudsrunde, der lige nu gennemføres af Undervisningsministeriet. Her skal de danske erhvervsskoler genansøge om lov til at udbyde deres grundforløb, ligesom de kan søge om at udbyde nye. Ministeriet skal nu give grønt eller rødt lys for ansøgningerne.

I yderkommunerne har skolerne søgt om at udbyde 118 'grundforløb 1', som normalt udgør det første halvår på en erhvervsuddannelse. Det er 19 flere end i dag. 'Grundforløb 2' er normalt andet halvår af en erhvervsuddannelse, hvor man specialiserer sig i et konkret fag, eksempelvis smed eller tjener. Dem er der søgt om at udbyde 570 af i yderkommunerne. Det er 90 mere end i dag, og det glæder regionerne:

Læs også:

Se kortet: Disse uddannelser lukker i din by

- Lokale uddannelsesmuligheder betyder næsten alt for yderområderne, for det er omdrejningspunktet for, om man kan opretholde virksomheder og arbejdspladser. Det er alfa og omega, hvis vi vil have vækst og liv i hele landet, siger næstformand Jens Stenbæk.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Flere uddannelser koster knaster

I Landdistrikternes Fællesråd ser man gerne, at der kommer endnu flere uddannelser til.

Læs også:

Dropper skolepraktik: Lønnen er for lav

- Vi håber, at ministeren vil tage det meget seriøst, at der er behov for nye lokationer. Og efterfølgende skal der arbejdes med, hvordan vi fortsat kan skabe flere lokale udbud, siger formand Steffen Damsgaard.

For yderkommunerne er det et problem, at de unge på erhvervsskolerne er nødt til at rykke til større byer, når de er færdige med grundforløbene og skal i praktik og færdiggøre den specialiserede del af deres erhvervsuddannelse.

Al erfaring siger nemlig, at de unge vælger at bo og søge job dér, hvor de har afsluttet uddannelsen. Men skal man sikre flere erhvervsuddannelserne i yderkommunerne, kræver det flere penge, mener direktør Lars Kunov i Danske Erhvervsskoler, som understreger, at han kun udtaler sig på vegne af skolernes ledelse og ikke deres bestyrelser.

- Men det er der ingen, der tror på, at der kommer. Meget tyder til gengæld på, at vi får endnu færre ressourcer. Man er i gang med en stor spareøvelse i form af omprioriteringsbidraget, så der bliver nok kun færre penge at drive uddannelse for i fremtiden, siger han til Ugebrevet A4.

Læs også:

Analyse: Løkke og co. har været gode for Nordsjælland