Sagsbehandlere i Arbejdsskadestyrelsen skal i arkivet for at hente læssevis af afviste arbejdsskadesager.
Det er konsekvensen af en ny ordning, som et folketingsflertal uden om regeringen har presset regeringen til at etablere - og som betyder, at psykisk sårede krigsveteraner får en ny chance for at få en erstatning for deres skader.
"Vi vil genåbne mindst 100 sager. Hvad det endelige antal bliver, er det for tidligt at sige noget om," siger Merete Roos, der er chef for Fagligt Center i Arbejdsskadestyrelsen.
Hun oplyser, at styrelsen stadig afventer en udredning fra en gruppe forskere, der skal sikre, at styrelsen har den nyeste lægefaglige viden, når den træffer afgørelser i sager om posttraumatisk stress (PTSD).
Advokat Mads Krøger Pramming, der har speciale i sager om psykiske arbejdsskader blandt veteraner, kalder Arbejdsskadestyrelsens vurdering for "meget optimistisk".
I et notat udarbejdet til Folketingets forsvarsordførere skønner han, at 600-800 vil få en erstatning, som de ikke ville have fået under den gamle ordning. Med i skønnet tæller han også veteraner, der endnu ikke har anmeldt deres skade.
Advokaten frygter, at relevante sager vil blive forbigået, hvis Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlere kun kigger i 100 sagsmapper.
Krigere har vundet kampen
Syge krigsveteraner har selv tilkæmpet sig den nye ordning, der betyder, at de får lettere ved at få anerkendt post-traumatisk stress (PTSD) som arbejdsskade.
Tidligere fik krigsveteraner nej til erstatning, medmindre de havde en lægejournal, der bekræftede, at de havde haft symptomer på traumer senest seks måneder efter hjemkomsten fra krigszonen.
Problemet med den såkaldte seks-måneders-regel var, at mange - især Balkan-veteraner - ikke havde været til læge i tide, fordi få kendte til fænomenet PTSD, da soldaterne vendte hjem i 1990'erne.
I dag skal Arbejdsskadestyrelsen godtage en lægeerklæring, selvom den er udstedt "flere år efter hjemkomsten", hvis lægen bare beskriver, at sygdommen er brudt ud inden for seks måneder.
Kig bredt - ikke smalt
Arbejdsskadestyrelsen skriver på sin hjemmeside, at det kun er PTSD-anmeldelser, der får en ommer i myndighedens maskine.
"Alle sager, hvor der er anmeldt PTSD hos en veteran, og som er afgjort med afvisning, vil blive genoptaget i juni 2013."
Det bekymrer advokat Mads Krøger Pramming, der har deltaget i dialogmøder i Arbejdsskadestyrelsen om etableringen af den nye ordning.
"Det er ret problematisk. Der er mange sager, der ikke bliver anmeldt som PTSD. Hvad så med dem, der har anmeldt deres skade som psykiske lidelser, men rent faktisk lider af PTSD?" spørger han.
Advokaten mener, at Arbejdsskadestyrelsen bør genåbne alle sager, hvor skaden er psykisk, og hvor mindst en lægeerklæring giver veteranen diagnosen PTSD.
Mere overarbejde på vej
Foreningen Krigsveteraner & Pårørende forudser, at der er mere overarbejde på vej til sagsbehandlerne.
Ifølge foreningen vil veteraner - der ikke før har været i kontakt med Arbejdsskadestyrelsen - nu søge om erstatning, fordi seks-måneders-reglen er død.
"Det er kun toppen af isbjerget, vi har set herhjemme. PTSD er en sygdom, der kan ligge i dvale i årevis, indtil den bliver trigget," siger formand Jon Samuel Gislason.
Veteraner, der ikke bliver kontaktet i juni 2013, har mulighed for selv at henvende sig til Arbejdsskadestyrelsen, hvis de har en tidligere afvist sag, som de gerne vil have genåbnet.
9,7% af veteranerne på ISAF hold 7, der blev udsendt til Afghanistan i 2009, oplever symptomer på post-traumatisk stress (tidligere kaldet granatchok, red.) 2,5 år efter hjemkomst fra international mission.
Hos 6,5% af veteranerne viser de psykiske efterreaktioner sig først lang tid efter hold 7's hjemkomst – det vil sige i perioden mellem den syvende måned og 2,5 år efter hjemkomst.
At soldater oplever psykiske efterreaktioner efter en mission skyldes både sårbarhedsfaktorer, der ligger før udsendelsen, men også – og uafhængig heraf – akkumulerede kamphandlinger, soldaterne har været involveret i under udsendelsen.
Kilde: Videncentret ved Veterancentret