Så mange landmænd undersøges for randzonesnyd
Mens første prøvesag om randzoneloven kører ved retten i Holstebro, så efterforskes en lang række andre sager.
Efter mange tilløb afprøves det nu for første gang i en dansk retssal, om danske landmænd handler ulovligt, når de ignorerer den forhadte lov om dyrkningsfri randzoner langs vandløb.
Efter mange tilløb afprøves det nu for første gang i en dansk retssal, om danske landmænd handler ulovligt, når de ignorerer den forhadte lov om dyrkningsfri randzoner langs vandløb. Foto: MARTIN SLOTTEMO LYNGSTAD/POLFOTO


Ud over de to tiltalte landmænd i retten i Holstebro er yderligere op mod 30 landmænd rundt i landet p.t. enten meldt til politiet eller er ved at blive efterforsket for mulig overtrædelse af randzoneloven.

Det kom frem onsdag under den første retssag mod landmænd, tiltalt for at have overtrådt randzonelovens påbud om ikke at dyrke jorden i en ni meter bred bræmme af hensyn til miljøet.

- Der er i øjeblikket 300 randzonesager, der afventer vurdering. Omkring 30 sager er enten meldt til politiet eller er under nærmere efterforskning, siger specialkonsulent Peter Byrial Bisgaard fra NaturErhverstyrelsen i retten.

Han er vidne, fordi han foretog myndighedernes besigtigelse hos den tiltalte landmand Povl Blak Bojer fra Thy. For ham er der ingen tvivl om, at der blev dyrket i en zone langs et åbent vandløb.

- Når landmanden var en af dem, der først er blevet tiltalt, skyldes det, at vi traf en principiel beslutning i NaturErhvervstyrelsen om, at landmænd, der offentligt ytrede, at de ikke ville overholde loven, blev politianmeldt. Vi kunne ikke som myndighed sidde det overhørig, siger han.

Andre sager er dog også røget til politiet som følge af anmeldelse fra kommuner eller borgere.

På grund af stor usikkerhed om ranzonereglerne i starten og ikke mindst de kort, der skulle bruges til udpegningen af randzoner, gav daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S) landmændene et såkaldt "fjumreår", indtil tingene kom på plads.

- Men det gjaldt kun, hvis landmænd handlede i god tro og for at komme landmænd til hjælp, hvor der kunne være berettiget tvivl. Man kunne altså ikke påberåbe sig, at man ikke var klar over, at der skulle være randzoner langs Gudenaaen, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.