Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Radikale vil lade dagpengehul stå åbent

Uheldig dagpengeregel modvirker incitament til at tage kortvarigt arbejde. Men regeringen er uenig om, hvorvidt hullet skal lukkes.

12. okt. 2012 kl. 10:42 og
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Reglerne for den midlertidige forlængelse af dagpengene betyder, at hvis en ledig tager lønnet arbejde som for eksempel juleassistance i en butik, og derfor først ryger ud af dagpengesystemet efter nytår, så rammer dagpengeforringelserne med fuld kraft.
Reglerne for den midlertidige forlængelse af dagpengene betyder, at hvis en ledig tager lønnet arbejde som for eksempel juleassistance i en butik, og derfor først ryger ud af dagpengesystemet efter nytår, så rammer dagpengeforringelserne med fuld kraft. Foto: colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Regeringen er splittet i spørgsmålet om, hvorvidt hullet i dagpengereglerne, der betyder at en gruppe langtidsledige må takke nej til job inden nytår, skal lukkes.

Regeringspartiet SF erkender, at reglen, som blev til i forbindelse med sidste års finanslov mellem regeringen og Enhedslisten, er "paradoksal".

Men politisk ordfører Jesper Petersen sender bolden i fødderne på den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

- Det er ikke første gang, at den her problematik er fremme. Jeg må have tiltro til, at også beskæftigelsesministeren er klar over det. Og hvis der er mulighed for at lave justeringer, så er det hendes bord, siger Jesper Petersen.

Men i det Radikale Venstre bliver det blankt afvist at åbne for forhandlinger om dagpengereglerne igen.

Sammen med den forhenværende VK-regering og Dansk Folkeparti forhandlede partiet halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år og fordoblingen af genoptjeningsretten fra 26 til 52 uger på plads.

Og den midlertidig forlængelse af dagpengeperioden, som den nuværende regering aftalte med Enhedslisten i forbindelse med sidste års finanslovsforhandlinger, står ved magt, siger arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq.

- Jeg synes, reglerne er gode og understøtter, at man kommer i arbejde. Men man kan jo altid finde hjørner og eksempler på, at nogle kommer i klemme. Jeg synes, man skal vende det om og se på, at rigtig mange tusinde kommer i job som følge af de regler, vi har, siger han.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har på grund af travlhed i forbindelse med finanslovsforhandlingerne ikke haft tid til at svare på Newspaqs henvendelser.

Læs også: Det dummeste jeg har gjort er min uddannelse

Læs også: Akuthjælp til ledig: ”Vi ses foran Fætter BR”

Læs også: Jørgen på 61 år har skrevet 2.114 ansøgninger

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites