På med studenterhuen - og så tager vi en erhvervsuddannelse
Elever bliver ikke udfordret nok på deres uddannelsesvalg, siger børne- og undervisningsminister.
Børne- og undervisningsminister, Ellen Trane Nørby (V), understreger, at unge i højere grad skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Arkivfoto.
Børne- og undervisningsminister, Ellen Trane Nørby (V), understreger, at unge i højere grad skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Arkivfoto. Foto: Mads Nissen/Polfoto


Lige efter studenterhuen er kommet på hovedet, vælger en stor gruppe af unge at begynde på endnu en ungdomsuddannelse, skriver Politiken.

Det strider mod formålet med en studentereksamen, som er at forberede eleverne til videregående uddannelse.

Ud af de unge, der tre måneder efter en gennemført gymnasial uddannelse er begyndt på endnu en uddannelse, har 17 procent valgt en erhvervsuddannelse frem for eksempelvis en universitets- eller professionsbachelor.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. To år efter studentereksamen er andelen reduceret til ni procent.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- Det bekræfter, at vi er for dårlige til at udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg, siger børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til Politiken og understreger, at unge i højere grad skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Regeringen har nedsat et udvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan hjælpe unge til en bedre og mere direkte vej igennem uddannelsessystemet. Som formand sidder Stefan Hermann, rektor på Professionshøjskolen Metropol.

- Nogen rasende god udnyttelse af ressourcerne er det næppe. Vores svar på den udfordring har hele tiden primært været mere vejledning, men i den her sammenhæng er det jo ikke lykkedes, siger Stefan Hermann.

Han vil ikke løfte sløret for gruppens kommende anbefalinger.

For et par år siden undersøgte Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gruppen af unge, der skifter studenterhuen ud med en erhvervsuddannelse. Her forklarede de unge, at det var en måde at udskyde valget af uddannelse på.

Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri, vurderer, at gymnasiereformen, som politikerne i disse dage forhandler om, kan rette op på problemstillingen.

Såfremt en reform - som udspillet lægger op til - øger kravene for at komme ind på gymnasieuddannelserne.

- Hvis man stiller højere krav, bliver det tydeligere, at det sigter på de videregående uddannelser. Der er en lemmingeeffekt over gymnasiet i dag, for det gør de fleste, og du skal virkelig anstrenge dig for at træffe et andet valg, siger Charlotte Rønhof til Politiken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.