Overklasse-gås!: Læserne raser over millionær på bistand
Det er ikke ok, at den fallerede millionøse Anne Mette Beckmann tager til Danmark for at få kontanthjælp, mener flertal af Avisen.dk's læsere.
Bidrager man ikke til samfundsøkonomien, kan man heller ikke efter et helt liv i udlandet forlange at komme på kontanthjælp i Danmark, mener en læser. 
Bidrager man ikke til samfundsøkonomien, kan man heller ikke efter et helt liv i udlandet forlange at komme på kontanthjælp i Danmark, mener en læser.  Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix/Arkiv


Hun har levet hele sit i udlandet, men kræver nu at komme på kontanthjælp i Danmark. 

Den hjemvendte og fallerede millionærdatter Anne Mette Beckmann forarger brugerne på Avisen.dk's Facebook-side. Størstedelen mener ikke, hun skal have ret til kontanthjælp. 

"En overklasse gås, der synes at danskerne er sure og regelryttere..," skriver en læser i kommentarfeltet under Avisen.dks opslag, hvor mange udtrykker deres harme over historien om Anne Mette Beckmann. 

"Hvis man i så mange år slet ikke bidrager til samfundsøkonomien, så kan man ikke bare komme hjem og kræve guld og grønne skove...," skriver en anden foraget læser. 

Familien mistede millionerne 

61-årige Anne Mette Beckmann er født og opvokset som rigmandsdatter i Portugal med et liv i sus og dus.

Men da familien gik konkurs efter revolutionen i Portugal 1974, blev luksuspalæet på Lissabons guldkyst skiftet ud med en beskeden to-værelses lejlighed i Portugal.

Anne Mette Beckmann har hverken fået uddannelse eller arbejdet, men levet af morens førtidspension. Da moren døde for et år siden, så hun ingen anden mulighed end at vende hjem til Danmark og få kontanthjælp. 

Jeg har fandeme lov 

Men fordi hun hverken har boet eller arbejdet i Danmark i over 40 år og ikke har en fast bopæl i landet, så er det ikke nemt at få offentlig forsørgelse. Og Anne Mette Beckmann har ikke lagt skjul på sin kritik af det danske system. 

"Jeg har fandeme lov til at være dansker, selv om jeg er anderledes. Jeg har dansk pas og derfor også nogle rettigheder - heldigvis," udtaler hun i TV 2-dokumentaren 'Millionær på bistand.' 

Men flertallet af Avisen.dk's læsere mener ikke, den tidligere millioner har ret til understøttelse herhjemme. 

Afstemning: 64 procent imod 

I en afstemning på Avisen.dk, som 3.253 læsere har været inde og klikke på, svarer 64 procent, at det ikke er ok, at Anne Mette Beckmann tager til Danmark for at få kontanthjælp.

26 procent svarer dog, at det er i orden.

Avisen.dk's Facebookside er der da også en del opbakning til den tidligere millionærdatter blandt de negative kommentarer. 

"Selvfølgelig har hun ret til at få hjælp. Man kan mene hvad man vil om hendes hidtidige livsstil, men vores samfund er bygget til at gribe ALLE - også den fallerede eks-millionær," skriver en læser. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.