Millionær på bistand: Er det ok?
Anne Mette Beckmann fra TV2-dokumentaren "Millionær på bistand" har svært ved, at hun bliver behandlet som udlænding, når hun er dansk statsborger.
61-årige Anne Mette Beckmann og hendes familie gik fallit efter et luksusliv i Portugal. I dag er hun vendt hjem til Danmark i forsøget på at få en dansk kontanthjælp.
61-årige Anne Mette Beckmann og hendes familie gik fallit efter et luksusliv i Portugal. I dag er hun vendt hjem til Danmark i forsøget på at få en dansk kontanthjælp. Foto: Scanpix/arkiv


Da traileren til TV2-dokumentaren "Millionær på bistand" om den hjemvendte, fallerede millionær-datter, Anne Mette Beckmann, blev lagt på de sociale medier, rasede flere Facebook-brugere over, at Anne Mette Beckmann ville til Danmark for at få kontanthjælp.

Anne Mette Beckmann fortæller til TV2, at hun har mærket skepsis og at der er nogle danskere som synes, at hun ikke har ret til at være dansker, når hun ikke er født, vokset op og har arbejdet i landet i 40 år.

- Men jeg har fandeme lov til at være dansker, selv om jeg er anderledes. Jeg har dansk pas og derfor også nogle rettigheder - heldigvis.

Men hvad mener du? Deltag i afstemningen nederst i artiklen.

Fra mondænt palæ til to-værelses lejlighed

Første del af dokumentaren "Millionær på bistand" rullede over skærmen mandag aften.

Her fik man historien om familien Beckmann, som har levet på første klasse på guldkysten ved Lissabon. Familien mistede formuen efter revolutionen i 1974 og endte med, at måtte skifte et mondænt palæ ud med en to-værelses lejlighed.

Sidste år døde Anne Mette Beckmanns mor, og hun besluttede at vende hjem til Danmark.

Her blev hun overrasket over, at hun ikke kunne få den nødvendige, økonomiske hjælp til at skabe sig en ny tilværelse i det land hun er statsborger i.

- Den danske ambassade i Lissabon fortalte mig, at jeg kunne få penge, hvis jeg flyttede til Danmark, men det var før den nye regerings skrappe love, siger Anne Mette Beckmann til TV2.

Efterfølgende går det nemlig op for hende, at hun ikke kan få nogle penge, hvis hun ikke har et sted at bo. Men Anne Mette Beckmann kan ikke finde et sted at bo, fordi hun ikke har nogen penge.

Hun fortæller til TV2, at det gør ondt at blive behandlet som udlænding, når man er dansk statsborger. Til BT har hun fortalt, at hun nu får den såkaldte integrationsydelse, der svarer til cirka halvdelen af kontanthjælp.

AFSTEMNING
Rigmandsdatter på kontanthjælp
Er det ok, at Anne Mette Beckman tager til Danmark for kontanthjælp?




Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.