Opråb til Støjberg: Danfoss-ejer kritiserer rigide asylregler
Bestyrelsesformand i Danfoss Jørgen Mads Clausen har startet et projekt, som skal få asylansøgere på Sønderborg Asylcenter ind på de lokale arbejdspladser. Men ufleksible og rigide regler står i vejen, lyder det fra Danfoss-ejeren.
Jørgen Mads Clausen er blandt Danmarks rigeste mænd og er en del af inderkredsen i kongehuset. Her ankommer han til gallamiddag på Christiansborg Slot under et officielt besøg af den kinesiske præsident Hu Jintao i 2012.
Jørgen Mads Clausen er blandt Danmarks rigeste mænd og er en del af inderkredsen i kongehuset. Her ankommer han til gallamiddag på Christiansborg Slot under et officielt besøg af den kinesiske præsident Hu Jintao i 2012. Torkil Adsersen / Scanpix


De danske asylregler er for rigide, og de "umuliggør" i mange tilfælde en effektiv integrationsindsats fra kommunernes side.

Denne klare besked har både integrationsminister Inger Støjberg (V) og politikerne på Christiansborg nu modtaget med posten fra en af Danmarks rigeste og mest indflydelsesrige erhvervsmænd: Bestyrelsesformand i Danfoss Jørgen Mads Clausen.

I et opsigtsvækkende brev til politikerne på Christiansborg går Jørgen Mads Clausen i rette med den danske lovgivning om udlændinge og integration, som ifølge Danfoss-ejeren er med til at blokere for at få asylansøgere hurtigt i arbejde.

"Reglerne på området er for rigide, og det håber vi vil blive ændret fremadrettet, hvilket vi meget gerne vil i dialog med jer om," skriver Jørgen Mads Clausen blandt andet i et brev til Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg.

Det sidste stykke i mål

Danfoss-ejeren taler på vegne af Asylprojekt Sønderborg, som Jørgen Mads Clausen selv har taget initiativ til.

Her forsøger det lokale handels- og erhvervsliv i Sønderborg på egen hånd at matche syriske asylansøgeres kompetencer med lokalområdets behov for kvalificeret arbejdskraft.

"Vores mission er, at asylansøgere og kvoteflygtninge i Danmark skal nemmere og hurtigere i beskæftigelse. I Sønderborg ønsker vi, at flest muligt asylansøgere med relevans for vores lokale virksomheder vælger at bosætte sig i området og biddrage til den lokale arbejdsstyrke," som Jørgen Mads Clausen beskriver det.

Men selv om man har oplevet stor interesse fra både asylansøgere og erhvervsliv, så har man i Sønderborg haft svært ved at bringe asylansøgerne det sidste stykke i mål og ind i et regulært job.

Det skyldes især ufleksible regler, som gør det meget svært for asylansøgerne at blive ved med at bo og arbejde i Sønderborg, når de flyttes ud fra asylcentret og visiteres til en modtagerkommune, lyder kritikken.

Intet svar fra Støjberg

Allerede 1. juli udtrykte Danfoss-ejeren for første gang sin frustration over asylprocessen i et brev til den nye udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V).

"På baggrund af det store arbejde, vi allerede har lavet, har vi identificeret en række regulative og praktiske udfordringer, der blokerer for vores ønske om at få asylansøgere hurtigt i arbejde og integreret i lokalsamfundet", skrev Jørgen Mads Clausen blandt andet til ministeren, som Avisen.dk har fået indsigt i.

Indtil videre har Danfoss-ejeren dog ikke fået noget svar fra Inger Støjberg, og derfor har han nu taget kontakt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

Både Inger Støjberg og Udlændinge- og Integrationsudvalget er samtidig blevet inviteret til at komme en tur til Sønderborg og høre mere om asylprojektet og de udfordringer, som man støder ind i.

Ikke smart at sende en landmand til København

Ifølge Helena Pedersen, der er projektleder for Asylprojekt Sønderborg, er der nok af ting at tage fat på for politikerne.

Der bør blandt andet laves et særligt "fast track-forløb" for asylansøgere, som hurtigt kan komme i job. Og så er der især behov for at kigge på fordelingen af flygtninge og flygtningenes mulighed for at bo og arbejde i andre kommuner end modtagerkommunen.

- Vi har oplevet en utrolig rigid proces, hvor man ikke kigger særlig meget på kompetencer, når man placerer asylansøgerne rundt omkring i kommunerne. Det er måske ikke det smarteste at sende en landmand til at bo i København eller en akademiker til Thyborøn, forklarer Helena Pedersen.

Først efter tre år må flygtninge selv vælge, hvilken kommune de vil bo i. Hvis de flytter efter et job i en anden kommune i mellemtiden, så risikerer de at miste retten til blandt andet sprogundervisning og økonomisk hjælp.

Samtidig får den nye modtager-kommune heller ikke kompensation på samme vilkår.

- Det betyder, at de ikke bare kan blive i Sønderborg og tage det job, som måske er lige foran dem, men i stedet skal flytte et andet sted hen og starte forfra, siger Helena Pedersen.

Avisen.dk har uden held forsøgt at få en kommentar fra integrationsminister Inger Støjberg (V).

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.