Det føles skamfuldt at skulle sygemelde sig med stress. Det røber medlemmer af fagforbundet FOA i en ny undersøgelse.
Blandt de sosu'er og andre FOA-medlemmer, der har været sygemeldt med stress, oplevede næsten halvdelen – 47 procent – at det var skamfuldt at være blevet ramt af stress. Blandt de medlemmer, der var ramt af stress, men ikke havde sygemeldt sig, var tallet 36 procent.
FOA gennemførte i juni en undersøgelse med fokus på stress blandt 4.444 af deres medlemmer.
- 19 procent, svarende til omkring 844 personer, svarede, at de inden for de sidste to år har været sygemeldt på grund af stress.
- 27 procent, svarende til omkring 1288 personer, svarede, at de inden for de sidste to år har været så stresset, at de var tæt på at melde sig syge.
- 47 procent af de 844 sygemeldte, svarende til omkring 396 personer, erklærede sig enige eller delvist enige i udsagnet "Jeg oplevede det som skamfuldt at være blevet ramt af stress".
- 36 procent af de 1288 ikke-sygemeldte stressede, svarende til omkring 463 personer, erklærede sig enige eller delvist enige i udsagnet "Jeg oplevede det som skamfuldt at være blevet ramt af stress".
FOA organiserer lidt over 182.000 sosu'er, pædagogmedhjælpere og dagplejere som de største faggrupper.
Kilde: FOA
UDVID 
Tallene fra undersøgelsen, der er foretaget blandt 4.444 FOA-medlemmer, bekymrer forbundssekretær Jens Nielsen:
- Jeg er rystet over, at tallet er så højt. Det ærgrer mig, at vi ikke har taget fat i det hurtigere og opfordret arbejdspladserne til at se på, om deres stresspolitik egentlig tager højde for, hvordan man som menneske reagerer i sådan en situation, siger Jens Nielsen.
Sammen med arbejdsgiverne i kommunerne og regionerne har FOA og en række andre fagforeninger vedtaget, at der på arbejdspladserne skal være en stresspolitik. Men der er altså i de fleste tilfælde ikke taget højde for, hvordan stress påvirker medarbejderes selvværd.
Selvværdet nedbrydes langsomt
Det undrer ikke forsker i stress ved CBS, Pernille Pedersen, at så mange stressramte FOA-medlemmer føler skam.
- Det er meget retvisende i forhold til, hvad jeg ser. Det er godt, at skam i forbindelse med stress begynder at komme op, men det er også vigtigt, at vi begynder at undersøge, hvad det kan være et udtryk for, siger Pernille Pedersen, der også har en ph.d. i ledelse fra CBS, til Avisen.dk.
Forbundssekretær i FOA, Jens Nielsen, er rystet over, at så mange føler skam ved sygemelding på grund af stress. Derfor skal man begynde at tage mere hensyn til og have fokus på, hvordan det enkelte menneske reagerer ved stress, mener han. Foto: FOA/Pressefoto
Der er ifølge Pernille Pedersen to primære årsager til, at man føler mere skam ved at sygemelde sig med stress end blot at være stresset. Det er dels oplevelsen af at svigte sine kolleger, borgerne og dem, der ellers står tilbage. Og så er det i høj grad også følelsen af ikke at være god nok, at miste prestige og ikke at slå til på sin arbejdsplads.
Igennem længere tid op til sygemeldingen har den stressramte i større og større grad bebrejdet, kritiseret og givet sig selv skylden for fejl, der begås.
- Skamfølelsen er udtryk for den indre stemme, der igennem længere tid har været overdøvende. Når man så smider håndklædet (bliver sygemeldt red.), så vinder den stemme, der har sagt, at man ikke kan noget, siger Pernille Pedersen.
Mindre skamfuldt end før
Selv om det stadig kan være et tabu for mange, mener chefkonsulent og ansvarlig for stressindsatsen hos Lederne, Signe Tønnesen, at det er blevet mindre skamfuldt at tale om stress.
Hun påpeger, at de, der taler mindst om stress, er de hårdest ramte.
- Vi ser det som enormt vigtigt med en tidlig indsats for at forebygge stress. Mange af vores ledere tager det også i opløbet, og vi rådgiver dem i at tage trivselssamtaler med medarbejderne, siger Signe Tønnesen.
Men en leder er ikke tankelæser, understreger hun. Og derfor er det vigtigt, at medarbejdere fortæller, hvis noget ikke er, som det skal være. Jo tidligere, desto bedre.
- Det handler heller ikke nødvendigvis kun om mængden af arbejdsopgaverne. Det kan også handle om kompleksiteten i arbejdet, relationen til kolleger og kunder eller ting derhjemme. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad der er på spil. Løsningen kan jo også være at tilføre noget: Andre arbejdstider eller samarbejde med andre kolleger, siger Signe Tønnesen.
Derudover understreger hun, at det er vigtigt, at samtalen om trivsel og stress ikke kommer til at handle om medarbejderen, men om arbejdspladsen og opgaverne.
Vi skal tage højde for det menneskelige
Hos FOA ønsker man nyt fokus på arbejdspladsernes stresspolitik. Når en medarbejder vender tilbage til jobbet efter at have været sygemeldt med stress, skal arbejdet tilrettelægges på den enkeltes præmis.
- Det gælder om, at de stressramte kommer tilbage til noget, der giver mening for dem, og hvor de føler, at de bruger deres faglighed til noget relevant, der giver en vis succes. Det syn har vi ikke. Det handler om, hvordan man hurtigst muligt kan få folk tilbage i arbejde, siger han.
Chefkonsulent hos Lederne, Signe Tønnesen, understreger vigtigheden af dialog mellem medarbejderen og lederen, da lederen ikke er tankelæser. Foto: Lederne/Pressefoto
Hos Lederne er Signe Tønnesen enig i, at der skal tages hensyn efter en sygemelding. Men der er grænser for, hvor meget hensyn lederen og arbejdsgiveren kan tage til den enkelte medarbejder.
- Der skal selvfølgelig tages mest hensyn i starten. Ingen kan komme tilbage på fuld tid efter en sygemelding, og som udgangspunkt vil man jo gerne beholde en medarbejder, man har investeret i. Men lederen skal også få hensynet til planlægning, opgaver, forretningen og resten af kollegerne til at gå op, og derfor skal man på længere sigt tage hensyn i den udstrækning, det kan lade sig gøre, siger Signe Tønnesen.
Hun understreger, at det vigtigste redskab er dialog, så man heller ikke ender i en situation, hvor der bliver taget misforstået hensyn til medarbejderen.
På CBS understreger Pernille Pedersen, at det er et fælles ansvar at komme stress og den skam, der kan følge med, til livs.
- Man har som medarbejder et ansvar for at give en melding om, hvornår det er nok. Det er meget forskelligt fra menneske til menneske, og derfor kan det ikke kun være op til lederen eller kollegerne at se, når det er nok. Det kræver dog, at der bliver skabt en kultur, hvor det at sige fra eller tvivle bliver anset som en vigtig del af det at være en ansvarsfuld medarbejder, siger Pernille Pedersen.