Ny dom: Vikarbureau skal betale 82.000 til underbetalt laborant
En laborant blev snydt for tillæg og andre løngoder, da hun var ansat som vikar. Nu bliver hun tilkendt 82.000 i godtgørelser, viser ny principdom fra Højesteret.
Af Maria Jeppesen
MERE
Vikarer skal behandles på lige fod som fastansatte, fastslår Højesteret. 
Vikarer skal behandles på lige fod som fastansatte, fastslår Højesteret.  Modelfoto:Scanpix/Arkiv


Højesteret fastslår nu, at vikarer skal behandles på lige fod som fastansatte.

En laborant, der var udsendt som vikar i fem måneder hos Arla i Hobro, blev snydt for personligt løntillæg, feriefridage, fritvalgskonto og pension. 

Det koster vikarbureaet alt i alt 82.000 kroner, viser dommen fra Højesteret, som blev afsagt i tirsdags.

Sagen er principiel, da den handler om ligebehandling af vikarers løn i forhold til fastansattes løn, og det er den første sag, der er nået til Højesteret siden den nye vikarlov trådte i kraft i 2013.

Lige løn-goder 

Ifølge vikarloven skal vikarbureauet som minimum betale det samme i løn og tillæg som de fastansatte i virksomheden, når vikarbureauet ikke har overenskomst, men virksomheden, vikaren var udsendt til, har en overenskomst.

Laboranten i denne sag fik ikke samme løngoder som de fastansatte, da hun i fem måneder arbejdede som vikar hos Arla, selvom hun havde krav på det.

Sidste forår vandt HK/Privat, der repræsenterer laboranten, sagen i Sø- og Handelsretten, men valgte at anke, da godtgørelsen dengang kun lød på 10.000 kroner.

Nu skal vikarbureauet hoste op med 15.000 kroner i godtgørelse oveni efterbetaling af løn til laboranten, har Højesteret afgjort. Dertil kommer øvrige sagomkostninger. 

Advokat: Sender vigtigt signal 

Hos HK/Privat er man godt tilfreds med udfaldet og advokat Klara Hoffritz fremhæver, at afgørelsen er vigtig, da det er første gang, Højesteret behandler en sag om vikarloven. 

- Kernen er jo, at vikarer efter ligebehandlingsprincippet skal have samme løn som fastansatte.  Men det var ikke opfyldt her, og det har Højesteret givet os medhold i, siger Klara Hoffritz.

Hun finder det derudover vigtigt, at godtgørelsen kom op på 15.000 kroner,  da det sender et vigtigt signal til de vikarbureauer, der ikke sørger for at behandle deres ansatte lige. 

Bøvl undgås med overenskomst 

- Når man har fået krænket sine rettigheder, så skal man have en godtgørelse, der kan mærkes. Så er der også større chance for, det kan virke præventivt. 

Klara Hoffritz har forståelse for, at det kan være svært for vikarbureauerne at holde styr på de overenskomster og aftaler, der gælder i de forskellige virksomheder. Men det kan vikarbureauerne komme helt uden om ved selv at indgå overenskomst. 

- Så gælder samme overenskomstvilkår for alle vikarer, uanset, hvilke virksomheder, de bliver udsendt til. Det ville gøre det nemmere at administrere for alle parter. Men så længe vikarbureauerne ikke har overenskomst, skal de følge de forskellige virksomheders lønforhold, siger Klara Hoffritz.

Vikarbureau: Jeg er prøveklud

Hos det pågældende vikarbureau, LabVikar, fortæller ejer og direktør, Rikke Merton, at vikarloven ikke var trådt i kraft, da laboranten startede som vikar hos Arla.

Og Rikke Merton føler, at hendes vikarbureau er blevet brugt som en prøveklud for den nye lov.

- Denne sag er taget op for at statuere et eksempel som en principiel sag. Ikke fordi der skulle findes en synder. Jeg har altid behandlet mine kandidater på lige fod med de fastansatte, fastslår Rikke Merton.

Vidste ikke noget om tillæg

Hun forklarer, at hun var af den overbevisning, at laboranten fik det samme i løn som de fastansatte hos Arla.

- Faktisk fik hun bedre løn end de fastansatte, men jeg fik aldrig oplyst løntillægget, siger Rikke Merton, der mener, at det er vanskeligt for vikarbureauerne at holde rede på, hvad de fastansatte i de forskellige virksomheder får af løn og tillæg.

- Jeg skal selv spørge ind til tillæg, og det havde jeg også gjort, men blev ikke oplyst om det personlige tillæg, derfor kunne jeg ikke vide det, forklarer hun.

Overenskomst giver ingen mening

Rikke Merton afviser, at en overenskomst ville gøre det nemmere at sikre ligebehandling af vikarer.

- Det giver ikke mening for mig og mine vikarer, at jeg indfører overenskomst. Vikarerne ville ikke have mulighed for at stoppe fra dag til dag, men ville blive tvunget til at være hos kunden i en given opsigelsesperiode. Kunden derimod kan ifølge overenskomst komme af med vikaren fra dag til dag. Det er ikke fair, siger hun.

Men udmelding giver HK-advokaten ikke meget for: 

Vrøvl 

- Det er noget vrøvl. Overenskomsterne giver langt mere tryghed. En af de ting, en vikar får med overenskomsten, er eksempelvis opsigelsesvarsler. Det betyder, at vikarbureauet efter 3 måneders ansættelse ikke kan afskedige vikaren fra den ene dag til den anden, men må give et varsel på mindst 1 måned, lyder det fra Klara Hoffritz, der fortsætter: 

- Vikaren har også en måneds opsigelsesvarsel efter 3 måneder, men overenskomsten forhindrer ikke, at der i den konkrete situation aftales noget kortere, hvis han eller hun får tilbudt fast ansættelse.

Klara Hoffritz tilføjer, at hvis man er i tvivl om sine rettigheder, skal man kontakte sin faglige organisation. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.