Når internationale toppolitikere og beslutningstagere i disse dage mødes til kvindekonferencen Women Deliver i København, er det med Danmark som et af forbillederne for ligestilling.
Men inden vi pudser glorien alt for meget, er der et område, hvor Danmark halter voldsomt bagud: ligeløn.
For hver 100 kroner som en mand tjener, tjener en kvinde med samme uddannelsesniveau i gennemsnit 80 kroner. Det viser en ny opgørelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Avisen.dk.
Her har man sammenlignet lønindkomst for 40-årige fuldtidsarbejdende mænd og kvinder i marts 2015 opdelt på uddannelsesniveau.
Kønsopdelt uddannelsesvalg
Særligt slemt ser det ud for kvinder med mellemlange videregående uddannelser. Her får kvinder 24 procent mindre i løn end mænd med samme uddannelsesniveau.
Det skyldes ifølge chefanalytiker ved AE-rådet Mie Dalskov Pihl, at det er blandt de mellemlange videregående uddannede, der er det mest kønsopdelte arbejdsmarked.
- Her har vi på den ene side de tekniske uddannelser som bygningskonstruktør og diplomingeniør, som retter sig mod den private sektor og hvor mange mænd søger hen. På den anden side har vi de traditionelle kvindefag som sygeplejerske og pædagog, der finder job i det offentlige, hvor lønningerne er lavere, siger hun.
Sygeplejeformand: Vi får for lidt
Fordelingen af lønkroner mellem mænd og kvinder overrasker ikke Grete Christensen, formand for 75.000 sygeplejersker i Dansk Sygeplejeråd.
- Det er jo et problem, vi har forsøgt at sætte fokus på længe. Tallene bekræfter, at sygeplejersker historisk er blevet lønindplaceret lavt sammen med resten af omsorgsfagene i forhold til mere mandsdominerede fagområder indenfor teknik, siger Grete Christensen.
Ved Dansk Sygeplejeråds årsmøde i sidste uge vedtog deltagerne en fælles udtalelse til politikerne på Christiansborg med et opråb om lønstigninger til sygeplejerskerne.
Flere kvinder i det private
Ifølge Seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Mona Larsen er der ikke tale om løsninger på den korte bane, når lønforskellen skal udlignes.
Hun kalder det urealistisk, at lønstigninger i det offentlige kan trække hele læsset, når det gælder om at udligne lønforskellene mellem mænd og kvinder.
I stedet handler det om, at flere mænd på sigt får arbejde i den offentlige sektor og flere kvinder havner i den private sektor, så vi får et mere kønsblandet arbejdsmarked.
Et langt, sejt træk
- Det lange, seje træk er at få mænd, kvinder, piger og drenge til at vælge frit på alle hylder, når de skal vælge uddannelse. Det gør de ikke i dag, hvor både mænd og kvinder generelt har en tendens til systematisk at vælge noget forskelligt, siger Mona Larsen.
Grete Christensen giver forskeren ret i, at en del af løsningen kan være at få flere mænd over i sygeplejen.
- Men det handler også om, at man internt i familien taler om opgavefordeling i hjemmet. Undersøgelser viser, at jo flere børn kvinder får, jo mere falder de i løn, og jo flere børn mænd får, jo mere stiger de i løn. Her kan eksempelvis øremærket barsel være med til at give en anden fordeling i hjemmet, som vil afspejle sig på arbejdsmarkedet, siger hun.
Danske regioner: Flere mandlige sygeplejersker, tak
Ifølge Anders Kühnau (S), regionsrådsmedlem i Region Midtjylland og formand for Løn- og Praksisudvalget i Danske Regioner, er mellem 80 og 90 procent af de ansatte i regionerne kvinder. Særligt på hospitaler er hovedparten af sygeplejersker og andet plejepersonale kvinder.
- Det er en udfordring for kommuner og regioner at få flere mænd til at interessere for omsorgsarbejdet. Det er noget vi arbejder med, og jeg tror også på, at det på sigt ville betyde mere lige løn på tværs af køn, hvis det lykkedes, siger Anders Kühnau og uddyber:
- Vi prøver at gøre det mere interessant for mænd at søge ind som sygeplejerske ved at fremhæve de elementer i arbejdet, som kunne vække mænds interesse, eksempelvis moderne teknologi, og synliggøre, at arbejdet som sygeplejerske appellerer til mange forskellige interesser.
Her kan du se, hvor mange procent kvinder i gennemsnit tjener i forhold til mænd fordelt på uddannelse.
Længere videregående uddannelser: 78,7 %
Mellemlang videregående uddannelse: 76 %
Kort videregående uddannelse: 80,3 %
Faglærte: 77,7 %
Grundskole: 78,3 %
Vægtet gennemsnit: 80,8 %
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd