Mystisk dødsfald vækker stjernernes vrede
En sort kvindes død får Kim Kardashian, Nicki Minaj og Cara Delevingne til at rase på de sociale medier
Nicki Minaj har delt et lydklip på Instagram, hvor den 28-årige sorte kvinde Sarah Bland bliver anholdt på voldsom vis.
Nicki Minaj har delt et lydklip på Instagram, hvor den 28-årige sorte kvinde Sarah Bland bliver anholdt på voldsom vis. Foto: Greg Allen/GREG ALLEN/INVISION/AP


En sort kvindes mystiske død har sat USA på den anden ende. Og nu blander en række af de største stjerner sig i sagen om Sarah Bland, der blev stoppet af en betjent i sin bil 10. juli og fundet død i en fængselscelle i Texas tre dage senere.

- Vi har brug for svar! Det her er ikke okay! Det her virker meget lyssky! De bliver nødt til at fortælle sandheden! skriver en vred og frustreret Kim Kardashian på Twitter og bruger hashtagget "Hvad skete der med Sarah Bland".

I et nyt tweet bruger Kardashian hashtagget "Massiv mørklægning".

Der er blevet offentliggjort en video, hvor 28-årige Sarah Bland bliver stoppet af en betjent, og den har sat gang i konspirationsteorier om, at der er noget, der bliver holdt skjult i sagen.

Nicki Minaj har delt en lydfil af episoden på sin Instagram-profil.

- Hvil i fred, skriver Anaconda-sangerinden og bruger hashtagget "Sarah Bland".

På Twitter har den 32-årige sangerinde delt et billede, der indikerer, at Sarah Bland ikke stod op ad en væg, da hun fik taget et billede af politiet, det såkaldte mugshot, men at hun måske lå ned.

Den britiske model Cara Delevingne, som også er aktuel som skuespiller i filmen Paper Towns, blander sig også i den mystiske sag på de sociale medier.

- Der bliver nødt til at ske ændringer nu, konstaterer den 22-årige model på Instagram og understreger sin pointe med hashtaggene retfærdighed, lighed og retfærdighed for Sarah Bland.

Læs Kim Kardashians tweets her: https://twitter.com/KimKardashian/status/624367887298523136

Og her: https://twitter.com/KimKardashian/status/624352367496986624

Se Nicki Minajs Instagram-post her: https://instagram.com/p/5fF8bwL8Q-/

Og Delevingnes her: https://instagram.com/p/5fptFtDKAm/?taken-by=caradelevingne

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.