Wozniacki: Svært at sige nej til lille mand
Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki har et meget ømt punkt for sin pjuskede hund Bruno, som hun kalder for sin lille mand.
Ud over sin passion til tennis har Caroline Wozniacki også et kæmpe blødende hjerte for dyr.
Ud over sin passion til tennis har Caroline Wozniacki også et kæmpe blødende hjerte for dyr. Foto: Mark Lennihan/AP


Efter det dramatiske brud med sin forlovede, golfspiller Rory McIlroy, har den danske tennisspiller Caroline Wozniacki stadig haft en mand ved sin side: Sin lille hund Bruno, som den tidligere verdensetter flere gange har delt billeder af til sine mange tusinde følgere på de sociale medier.

Og den lille pomeranian-hund med de dårende øjne smelter sig lige ind i hjertet på den hårdtslående 24-årige odenseaner, der kæmper for ikke at falde helt i, når den charmer hende for at få en ekstra godbid, viser hun på sin Instagram-profil.

- Svært at sige nej når denne lille mand tigger efter mad, skriver hun til billedet af Bruno, der med sine store brune øjne stirrer charmerende ind i kameraet.

Se billedet af nuttede, tiggende Bruno - klik her

Dyr betyder meget for Wozniacki, der i november satte alt ind for at redde hunden Lisa, hvis skæbne var uvis. Her brugte Wozniacki sin stjernestatus til at appellere til sine mange Instagram-følgere om at hjælpe Lisa med at få et nyt og kærligt hjem.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.