Måltiderne, du kun må spise en gang om ugen
Der er visse madretter, der er så fyldt med kalorier og fedt, at de ikke egner sig til at spise mere end i hvert fald en gang i ugen – se her hvilken mad, der er tale om.
Pizza er en af de aftenmåltider, du kun bør spise en gang i ugen
Pizza er en af de aftenmåltider, du kun bør spise en gang i ugen Scanpix


Er du en af dem der for nemhedens skyld, eller fordi det smager godt, serverer pizza, lasagne og taco flere gange i ugen?

Så behandler du ikke dig selv særlig godt. Det er nemlig ikke smart at spise den slags retter mere end en gang i ugen, siger ernæringsekspert Tine Sundfør til kk.no.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at falde i over-spise-fælden

Hun fortæller, at retter som pizza, pastaretter, pandekager, grød og ovnretter lavet på fløde er middage, der kun bør indtages en gang i ugen, fordi de indeholder en del kalorier og fedt.

- Det gælder specielt pizza, da den indeholder meget sigtet hvedemel og ost. Oveni det så er det meget svært for de fleste at spise lidt og begrænse sig, når der er dette på menuen. Det har en slags afhængighedsskabende smag, som gør, at man spiser mere, end man ellers ville have gjort, siger Tine Sundfør.

LÆS OGSÅ: Vil du undgå gule tænder? Sådan gør du

Drop kødbollerne

Hun fraråder også, at du spiser færdiglavede kødprodukter som pølser og kødboller. Og hvis du virkelig godt kan lide taco, så sørg for at fylde den rigtige fordeling af fyld i den. Du skal ikke fylde den med ost og kun putte lidt salat i. Det skal være omvendt, hvis du skal spise dem.

Generelt handler det om at foretage nogle smarte ændringer i måltidet, hvis du stadig gerne vil have en pizza eller lasagne nu og da.

LÆS OGSÅ: Tips: Blive ven med din kollega på jobbet

Foretag smarte valg

Ernæringseksperten Tine Sundfør fortæller, at du nemt kan gøre din middag sundere, hvis du bytter nogle ingredienser ud med andre. Og ellers skal du blot sørge for at spise sundt det meste af ugen, for så er der plads til at synde nu og da.

Hun fortæller, hvordan en optimal madplan ser ud for en uge:

- Tre middage med fisk.
- En middag med kød, enten svin, okse, lam eller vildt.
- En middag der er vegetarisk, her spiser du mange grøntsager eller laver suppe.
- En dag med omelet eller andet, du har i køleskabet.
- Den sidste dag kan du synde, og der må spises pizza, taco eller andet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.