Du har fået både en solid morgenmad og frokost, men alligevel kan du ikke holde dig fra at nippe til snacks og slik om eftermiddagen. Det smager godt, i mens det står på, men bagefter bliver du rasende på dig selv.
Det kan være et svært mønster at bryde, men du kan godt hjælpe dig selv til ikke at gøre det nær så ofte, forklarer ernæringsøkonom Tatjana Albinus i Familie Journal.
- Hvis vi kan finde årsagen til, at vi pludselig havner i den situation, kan vi lettere finde løsningen på, hvordan vi undgår den i fremtiden.
LÆS OGSÅ: Find den bedste frisure til din hovedform
Skænderier og stress
Ernæringsøkonomen fortæller, at du skal finde grunden til, at du overspiser for at bekæmpe det. Det er det første store skridt på vejen.
Hun forslår, at du overvejer, om du spiser, fordi du er stresset? Eller har skændes med en for eksempel din partner? Eller er det ganske enkelt på grund af mangel på søvn, eller fordi dit blodsukker er i bund?
LÆS OGSÅ: Vil du undgå gule tænder? Sådan gør du
Når du har fundet frem til, hvorfor du overspiser, så skal du spørge dig selv, hvad du egentlig har bedst af – overspisningen eller andre ting, der kan rette op på din balance?
Hvis du kommer stresset hjem fra job, har du så i virkeligheden ikke mere brug for en lille gåtur, en lille tur i haven eller et dejlig langt bad. Når du kan blive enig med dig selv om, hvad der egentlig er bedst for dig, så kan du også nemmere handle på det og gøre det rigtige i stedet for at ty til maden og de spildte kalorier.
LÆS OGSÅ: Bare rolig: Sex bliver bedre med alderen
Mangler du søvn, så prøv at find en løsning på det. Og bøvler du med meget lavt blodsukker, så sørg for at tage sund mad med dig rundt, så du kan holde balancen og dermed minimere risikoen for at falde i.