Kvinde tav om graviditet - og blev fyret
Er det i orden at tie om graviditet til samtaler om kortvarige jobs?
Selv om sagen rent juridisk er klokkeklar, rejser den et moralsk dilemma, som bør diskuteres, mener ekspert.
Selv om sagen rent juridisk er klokkeklar, rejser den et moralsk dilemma, som bør diskuteres, mener ekspert. Foto: Iris/arkiv


Sidste sommer slog en børnehave en tidsbegrænset stilling op på fem måneder. Børnehaven har mange børn med særlige behov og havde fået en særlig bevilling til ekstra hænder for de 64 børn fra mere end 25 nationaliteter.

I ansøgerfeltet var en kvindelig sociolog. Hun blev kaldt til jobsamtale, og en uges tid senere modtog hun en mail fra børnehaven, der skrev, at hun kunne "begynde hos os den 1.8.14 kl. 9.00".

Kvinden takkede ja til stillingen. Og fortalte så børnehavens leder, at hun var gravid og derfor skulle på barselsorlov to måneder inden ansættelsens udløb, skriver Politiken søndag.

Børnehavens leder blev "tydeligt overrasket" over meldingen, har kvinden siden forklaret, og efter nogle dage meddelte børnehavelederen, at man i stedet ønskede at ansætte en kandidat, som kunne udfylde stillingen fuldt ud.

Siden kunne de to parter ikke blive enige om, hvad der egentlig var sket. Havde hun overhovedet været ansat? Og var hun så blevet afskediget? Var graviditeten i givet fald årsag til fyringen?

Kvinden - nu uden job - valgte at tage sagen til Ligebehandlingsnævnet. For nylig slog nævnet så fast, at den omtalte mail til kvinden kan ligestilles med en underskrevet ansættelseskontrakt. Derfor var hun både blevet ansat og kort efter afskediget.

Nævnet afgjorde også, at børnehaven ikke har bevist - som ligebehandlingsloven foreskriver - at fyringen ikke handler om graviditeten, skriver Politiken. Sagen endte med, at kvinden skulle have en godtgørelse på 65.000 kroner.

Selv om sagen rent juridisk er klokkeklar, rejser den et moralsk dilemma, som bør diskuteres, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

- Loven bygger på et sæt moralske og etiske forventninger, hvor vi har tillid til, at man faktisk udfører det arbejde, der forventes. Har man på forhånd ikke intentioner om det, er det moralsk angribeligt, for så snyder man jo arbejdsgiveren, siger Henning Jørgensen til Politiken.

Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Lise Bardenfleth bryder sig heller ikke om, at gravide fortier sandheden, og opfordrer derfor altid til at tone rent flag.

- Man er ikke forpligtet til at sige noget, men du er bagud på point, hvis du starter din ansættelse på en løgn. Jeg har stor forståelse for kvinder, der ikke har lyst til at oplyse om det, fordi de frygter, at det vil ødelægge deres chancer. Men jeg synes, at de skal sige det, fordi der kommer et tillidsbrud ved at fortie noget, som har betydning for dit ansættelsesforhold, siger hun til Politiken.

Problemstillingen er "det vanskeligste punkt i forhold til ligestilling på arbejdsmarkedet", mener lektor Karen Sjørup, der forsker i køn og ligestilling på RUC. I den konkrete sag mener hun, at børnehaven skulle have ladet kvinden starte.

- Det er relativt let at finde en erstatning, så i det konkrete tilfælde mener jeg ikke, at kvinden burde have oplyst om sin graviditet tidligere i forløbet. Men jeg kan sagtens se tilfælde, hvor det vil være svært at have tillid til folk, hvis ikke de har spillet med åbne kort, siger hun til Politiken.

Til nævnet har lederen af børnehaven forsvaret sig med, at han handlede af hensyn til børnenes tarv. At hverdagen i børnehaven er rå, og at "der er behov for personale, der kan være til stede og er fysisk robuste". Et brud i det særlige ansættelsesforløb ville derfor gå ud over børnenes behov for stabilitet, har lederen forklaret, ligesom han "ikke har erfaring med, at gravide medarbejdere holder tiden ud".

Det har ikke været muligt at tale med parterne om sagen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.