I slutningen af maj sidste år mødte socialpædagogen Nadia Pedersen ind som vikar til en aftenvagt på det socialpsykiatriske bosted Sundbygård på Amager i København.
Sygdom blandt det faste personale betød, at hun endte med at sige ja til også at tage en nattevagt. Et valg, hun siden har fortrudt flere gange. Vagten vendte nemlig op og ned på hendes liv.
- Jeg har været ved at gå fra hus og hjem. Det er jeg ikke stolt over, siger Nadia Pedersen.
Klokken cirka kvart i tre om natten hentede en mandlig psykisk syg beboer en køkkenkniv på 19 centimeter fra sit værelse. Han hævede den og stak efter Nadia Pedersens ansigt og overkrop, mens han udbrød: 'dø, dø, død’.
Overfaldet skete bare tre måneder efter, sosu-assistenten Vivi Nielsen blev stukket ihjel af en beboer på bostedet Lindegården i Roskilde. I dag lørdag er det præcist et år siden, Vivi Nielsen mistede livet under en aftenvagt.
Havregryn til aftensmad
Overfaldet mod Nadia Pedersen havde ikke samme ulykkelige udfald, da hun fik afværget kniven med hjælp fra en kollega. Fysisk slap hun med overfladiske snitsår på hånden.
Men det voldsomme angreb betød, at hun i flere måneder var sygemeldt og derfor gik omkring 10.000 kroner ned i indkomst. Siden juni overgik Nadia Pedersen til sygdagpenge og fra omkring november overgik hun til dagpenge gennem sin fagforening Socialpædagogernes Landsforbund.
Der har været perioder, hvor hun ikke kunne fylde benzin på sin bil, og hvor hun stort set har levet af havregryn. Hun fortalte sine to piger, at hun var på kur, for de skulle ikke vide, at hun var økonomisk trængt.
Sandheden var, at banken flere gange efter ulykken spærrede hendes dankort, fortæller hun.
- Tidligere har jeg ind imellem arbejdet 60 timer om ugen, fordi jeg har høje udgifter. På sygedagpenge fik jeg omkring 14.000 kroner, og med en husleje på 10.300 var det svært at leve, siger hun.
Nadia Pedersen bor lidt udenfor Roskilde og leder efter et billigere sted at bo, men det er endnu ikke lykkedes hende, og hun har heller ikke haft et stort overskud til at søge ny bolig, forklarer hun. Bilen er købt på afbetaling, så den var heller ikke nem at komme af med.
Kan stadig lugte ham
Sammen med sin advokat har Nadia Pedersen søgt om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte og krænkelse.
I dag ser Nadia Pedersen tilbage på ti måneder med stor modgang på grund af den spinkle økonomi og de psykiske efterveer, hun har døjet med siden overfaldet.
- Jeg havde søvnproblemer længe og har det stadig ind imellem. Min underbevidsthed arbejder stadig. Når jeg taler om hændelsen, bliver jeg stadig påvirket. Hans skridt. I starten kunne jeg lugte ham. Flere uger efter. De der skridt, da han gik langs væggen med kniven i hånden, forklarer hun.
Følelsen af at være blevet ladt i stikken er noget af det, som har tynget Nadia Pedersen aller mest, forklarer hun.
Kæmper for at komme ovenpå
Københavns Kommune har ignoreret hendes råb om hjælp, mener Nadia Pedersen.
- Jeg er vred over, at de ikke gør noget for at hjælpe. Det er sket på deres arbejdsplads, men Københavns Kommune vasker bare hænder. De kunne da have gået ind og sørget for, at de her ting kom til udbetaling. Jeg blev lovet hjælp, men det fik jeg ikke, siger hun.
Ventetiden på at få erstatning har været en belastning, forklarer hun.
- Jeg forstår ikke, man skal vente så længe med at få sine penge udbetalt, for de vil jo gerne have, at man ikke bliver et socialt tilfælde og ender på overførselsindkomst. Jeg kæmper virkelig bare for at blive mig selv igen og komme ud igen, fastslår hun.
Borgmester finder ventetiden bekymrende
Socialforvaltningen i Københavns Kommune oplyser, at man ikke kan kommentere sagen, da den ligger hos Erstatningsnævnet. Men det fremgår af en aktindsigt, som Avisen.dk har søgt i kommunens og Erstatningsnævnets korrespondance, at socialborgmesteren i København, Jesper Christensen (S), har forsøgt at fremskynde processen.
24. februar skrev han et brev til Erstatningsnævnet, hvor han meddeler, at han er optaget af at begrænse skaderne for medarbejdere, der har været udsat for overfald.
'Derfor bekymrer det mig også, at mit politiske udvalg har gjort mig opmærksom på, at sager i Erstatningsnævnet kan tage op til et år at afgøre,' skriver Jesper Christensen.
Han understreger afsluttende, at formålet med brevet er 'at henlede opmærksomheden på behovet for, at ofre hurtigt får afgjort deres sager, da ventetiden kan have store menneskelige omkostninger for de pågældende'.
Økonomisk dødvande
Svaret fra Erstatningsnævnet til Jesper Christensen kommer fra Civilstyrelsen under Justitsministeriet, da styrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet. Her understreger formand for Civilstyrelsen Nina Koch, at erstatningssager er meget forskellige:
'I de mest alvorlige tilfælde, vil der nødvendigvis gå en vis tid, før det er afklaret, om der er tale om varige skader, og hvad skadernes endelige omfang er'.
Nadia Pedersen forstår ikke, hvorfor hun har skulle vente så længe, at hun ti måneder efter overfaldet stadig står uden en afklaring.
- Det økonomiske dødvande, jeg er i, indtil jeg får erstatning, er rigtig hårdt. Det økonomiske har næsten fyldt mere end traumatiseringen omkring hændelsen, siger hun.
Opsagt fra vikarbureau
Nadia Pedersen føler sig desuden voldsomt svigtet af sin tidligere arbejdsplads, vikarbureauet Psykiatri Plus. Efter hun fortalte om overfaldet i Fagbladet FOA blev hun fyret fra vikarbureauet, hvor hun havde været tilknyttet i et år, fortæller hun.
Hendes tidligere arbejdsgiver i vikarbureauet har dog overfor Ekstra Bladet afvist, at der var sammenhæng mellem hendes optræden i pressen og opsigelsen.
Ifølge en aktindsigt, som fagbladet FOA har fået, fremgår det ellers, at Nadia Pedersen efter overfaldet blev rost for sin indsats og sine kompetencer fra sin tidligere chef i Psykiatri Plus.