KAOS MED KÆRESTEPENGE
Kærestepar hiver Beskæftigelsesministeriet i retten: Her skal sagen køre
Det var brud på Grundloven, da kærestepar blev tvunget til at forsørge hinanden. Det mener tre par, der nu har fået dato for hvornår retssagen skal køre. Men de føler sig snydt fordi det bliver i byretten.
Sagen drejer sig om loven om gensidig forsørgelsespligt for ugifte samlevende par.
Sagen drejer sig om loven om gensidig forsørgelsespligt for ugifte samlevende par. Foto: Scanpix/Nikolai Linares


Efter næsten to år er der omsider sat dato på sagen om, hvorvidt det var brud på Grundloven, da samlevende par med lov blev pålagt at forsørge hinanden.

Det er tre kærestepar, der har anlagt sag om mod Beskæftigelsesministeriet og deres egne tre hjemkommuner Herning, Favrskov og Gribskov.

Sagen drejer sig om loven om gensidig forsørgelsespligt for ugifte samlevende par. Den blev indført 1. januar 2014 af Socialdemokraterne, SF, Radikale, Venstre og Konservative og betød, at samlevende skulle forsørge hinanden, hvis den ene af dem kom på kontanthjælp. 

Loven blev ophævet 1. januar i år, men retssagen kører alligevel.

- For det første skal vi have slået fast, at det er i strid med Grundloven, så vi kan være sikre på, at det ikke indføres igen. For det andet mistede mange par tusindvis af kroner, og hvis vi vinder, har de ret til at få de penge, siger Ewa F. Møller, der er en af initiativtagerne til retssagen.

Udover Ewa F. Møller og hendes kæreste Bo Lyngvig har to andre par rejst sagen på vegne af 176 kærestepar mod Beskæftigelsesministeriet og parrenes respektive hjemkommuner.

Sagsbehandling fyldt med fejl 

Loven skulle ligestille samlevende med gifte par, der altid har haft forsørgelsespligt. Det blev anslået, at den ville påvirke 12.000 par. For mange par betød det, at de i to år mistede halvdelen af den enes kontanthjælp,

Men kommunerne begik så mange fejl i sagsbehandlingen, at der er efterbetalt minimum 51 millioner kroner til fejlramte kærestepar.

Nogle par fik op til 90.000 kroner tilbage, som de ellers var trukket i kontanthjælp på grund af loven.  

- Den her lov har ødelagt så meget for så mange, siger Ewa F. Møller, som selv oplevede store konsekvenser, da de blev pålagt forsørgelsespligt.   

Anklage: Sagen trukket ud med vilje

Sagen blev anlagt i foråret 2014. Når den stadig ikke er kommet længere, skyldes det, at det tog Civilstyrelsen op mod 15 måneder at afgøre, at gruppen skulle have fri proces. En sag af den type kan ellers løbe op i en millionregning.

De fik fri proces i august sidste år, mens først nu har parrene fået besked om, at sagen kommer til at køre 9.-10. november i Retten i Helsingør.

De havde eller regnet med, at det ville blive Østre Landsret.

Ewa F. Møller ærgrer sig over, at sagen ikke kommer til at starte i landsretten. Hun mener, der var en politisk dagsorden bag, at Civilstyrelsen, som er under Justitsministeriet, var så længe om at bevilge fri proces.

- Vi tror, man ønskede at vente på afskaffelsen af loven, for når loven ikke er gældende, kan det ikke køre som en principiel sag. Så viser man samfundet, at de her mennesker ikke har ret, og det bare er en byretssag. Hvis vi taber, vil politikerne kunne genindføre gensidig forsørgelsespligt. Ikke bare for samlevende, men for voksne børn, forældre eller søskende, siger Ewa F. Møller. 

Civilstyrelsen ønsker ikke at kommentere sagen.

Line Barfod: Vi har stadig en god sag 

Det er byretten, der har afgjort, at sagen ikke skal starte i landsretten. 

Placeringen af sagen siger noget om, hvor betydningsfuld dommeren mener, den er. Det forklarer Line Barfod fra Advokaterne Foldschack & Forchhammer, der er advokat på sagen.

- Hvis man kan se, at en sag er en principiel sag, der kan gå videre til Højesteret, vil man lade den starte i landsretten. Hvis byretten ikke mener, det er sådan en sag, skal den bare i byretten, siger Line Barfod.

Når sagen begynder i byretten, betyder det, at den kan ankes til landsretten. Men vil man have sagen videre til Højesteret, skal man søge igen.

Placeringen i byretten har dog ikke fået Line Barfod til at tro mindre på, at sagen kan vindes.

- Jeg synes, det er en god sag, vi har, siger hun. 

Parrene bag sagen mener, at den gensidige forsørgelsespligt strider mod grundlovens § 75, der siger, at »den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige.«

Desuden mener de, det strider mod ejendommens ukrænkelighed og er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions bestemmelser om ret til et privat- og familieliv, fordi flere par gik fra hinanden på grund af forsørgelsespligt, og børn kom i klemme.

Fakta om gensidig forsørgelsespligt

Loven om gensidig forsørgelsespligt for samlevende blev indført med kontanthjælpsreformen 1. januar 2014 med stemmer fra Socialdemokratiet, Radikale, SF, Venstre og Konservative.  

Reglerne blev indfaset med halv virkning i 2014. De skulle indføres med fuld virkning 1. januar 2015.

I stedet blev loven afskaffet som en del af Finansloven af Socialdemokraterne, Radikale, SF, DF og Enhedslisten.

Ordningen kørte videre på halv kraft i 2015 og ophørte 1. januar i år. 

Den nuværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) vil gerne have den gensidige forsørgelsespligt genindført, fordi også gifte par, skal forsørge hinanden. Men Dansk Folkeparti stiller sig i vejen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.