KAOS MED KÆRESTEPENGE
Ekspert om kærestepengesag: Par har ikke en jordisk chance
Par, der håber på erstatning i sager om gensidig forsørgerpligt, skal ikke forvente at vinde, vurderer en ekspert i grundloven.
En ekspert i grundloven forudser, at kærestepar, der vil have erstatning efter at være blevet ramt af loven om gensidig forsørgerpligt, taber deres retssager.
En ekspert i grundloven forudser, at kærestepar, der vil have erstatning efter at være blevet ramt af loven om gensidig forsørgerpligt, taber deres retssager. Foto: Scanpix


Et af de samlevende par, der blev ramt af loven om gensidig forsørgerpligt og som nu skal have deres sag afgjort i retten, er Ewa F. Møller og Bo Lyngvig.

Til Avisen.dk har de sagt, at de regner med, at vinde sagen. Men det vil overraske Jørgen Albæk Jensen, der beskæftiger sig med Grundloven som professor ved Aarhus Universitet, hvis kæresteparrene får medhold i deres anklage.

- Mit bud er, at der har de ikke en jordisk chance for at vinde. Grundloven er rimelig klar på det punkt. Den siger ikke noget om, hvem der har forsørgerpligt over for hinanden, siger han.

Var det et lovbrud?

Det skal afgøres ved Østre Landsret, om det var i strid loven, da  S-R-SF-regering sidste år med opbakning fra Folketinget indførte den såkaldte gensidige forsørgerpligt for ugifte samlevende par.

Parret Ewa F. Møller og Bo Lyngvig mener, at regeringen og et flertal i Folketinget brød tre konkrete punkter i loven, ved at indføre forsørgerpligten, der betød, at en ugift samlevende kontanthjælpsmodtager ikke længere kunne få fuld kontanthjælp, men skulle forsørges af sin samlever.

Jørgen Albæk Jensen henviser til, at man ud fra grundloven godt kan kræve, at nogle forsørger andre, men at den ikke siger noget om, hvad forsørgerpligten egentlig indeholder. Derfor har han svært at se, hvori det grundlovsstridige skulle bestå.

- Det er jo heller ikke en gudgiven regel, at vi skal forsørge vores børn til de er 18 år. Hvorfor er det ikke 17 eller 22 år? Det er Folketinget, der bestemmer, hvem der har forsørgerpligt over for hvem. Jeg føler mig ganske sikker på, at det også vil være det resultat, som domstolen kommer frem til, siger han.

Kirsten Ketscher, der professor i  socialret ved Københavns Universitet, er dog uenig i, at der ikke er tale om et lovbrud.

- Der er tale om en grundlovskrænkelse, og derfor er det godt og vigtigt, at de her sager kommer for domstolene. Det er en krænkelse af privatlivet, fordi lovgiverne blander sig i, hvilken hjælp folk skal have ud fra deres civilstand, siger hun.

Kirsten Ketscher vil ikke spå om retssagernes udfald, men hun mener, at parrene bør vinde sagen.

En principiel sag

Udover Ewa F. Møller og Bo Lyngvig har tre andre par rejst en erstatningssag på vegne af 176 kærestepar mod Beskæftigelsesministeriet og parrenes respektive hjemkommuner - Herning, Favrskov, Gribskov og Jammerbugt.

Civilstyrelsen har bevilget fri proces, så de fire samlevende par kan få prøvet sagen omkostningsfrit. Der er som regel to hovedårsager til, at man får betalt sin retssag. Den ene er, at man har en rimelig udsigt til at vinde sagen. Den anden er, at det drejer sig om noget principielt.

- Når de fire par har fået fri proces, er det ikke fordi de har en god sag, men kun fordi sagen berører et principielt spørgsmål om, hvor langt Folketingets muligheder rækker for at udføre en ny lovgivning på forsørgelsesområdet, siger Jørgen Albæk Jensen.

Hvis kæresteparrene taber sagen ved højesteretsdomstolen, kan de tage sagen videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det bør de, ifølge Kirsten Ketscher, gøre, da hun mener, at sagen strider imod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.