Indholdet i torskerogn varierer stort
Det er ikke til at vide, hvad der gemmer sig i dåsen med torskerogn, hvis ikke du skimmer varedeklarationen.


Torskerogn, luksusrogn, fiskerogn. Hvis der skal torskerogn på bordet, er det ikke ligegyldigt, hvilken dåse der ryger i kurven. Der er nemlig stor forskel på, hvad den lille blikdåse indeholder. Det gælder både procentdelen af rogn - og hvilken fisk, den kommer fra.

Indholdet af rogn i en række af supermarkedets velkendte produkter svinger mellem 55 og 80 procent.

- Der er flere forskellige producenter, som sælger rogn, der ikke nødvendigvis er torskerogn, eller som er en blanding af forskellige typer rogn. Nogle af typerne vil være billige fisketyper, hvor rognen ikke anses for lige så fin, fortæller Camilla Udsen, seniorrådgiver i fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk.

Hedder produktet "torskerogn", er der krav til, at indholdet rent faktisk skal stamme fra torsk. Hedder det derimod rogn, fiskerogn eller tilmed luksusrogn, er det ofte ikke nærmere defineret, hvor rognen kommer fra.

Smider du Amanda jubilæums torskerogn i kurven, får du for eksempel 80 procent torskerogn på brødet. Er det derimod Elvira rogn fra samme producent, som lander på kassebåndet, består den af bare 55 procent fiskerogn, som altså ikke er torsk.

- Som forbruger tænker man ikke nødvendigvis over, at der bliver proppet alt muligt andet end rogn i de her produkter, sådan at rognindholdet faktisk varierer rigtig meget, siger Camilla Udsen.

Det er blandt andet vand, mel, tomatkoncentrat og olie, som kan fylde i dåsen.

Ernæringsmæssigt er torskerogn dog en fin måde at få fisk ind i kosten, lyder det fra Preben Vestergaard Hansen, som underviser på Ernærings- og sundhedsuddannelsen på Metropol. Og det gælder også, selv om rognen ikke stammer fra torsk.

- Kostrådene siger, at vi skal spise varieret, og det gælder også inden for fisk. Du skal spise mager fisk, middelfed fisk og fed fisk. Om rognen kommer det ene eller andet sted fra, betyder ikke noget - det er stadig sundt, siger Preben Vestergaard Hansen, underviser på Det Sundhedsvidenskabelige og Teknologiske Fakultet på Metropol.

Han understreger, at der er fornuft i, er at gå efter den højeste procentdel af rogn i produktet, så du ikke bare køber vand eller andet fyldstof.

Torsken har i en årrække været truet, og det kan være med til at forklare, hvorfor producenterne også anvender rogn fra andre fiskearter, mener Camilla Udsen fra Forbrugerrådet Tænk. Det har betydet, at der har været en begrænsning på fiskeriet af torsk, og at den har været dyrere sammenlignet med andre fisk.


Indhold i udvalgte produkter:

- Amanda jubilæums MSC torskerogn, 80 procent torskerogn.

- Amanda MSC Luksusrogn, 76 procent rogn (fiskeart ikke nærmere defineret).

- Amanda MSC torskerogn, 55 procent torskerogn.

- Bornholms Torskerogn MSC, 65 procent torskerogn.

- Bornholms Luksusrogn, 76 procent rogn (fiskeart ikke nærmere defineret).

- Elvira rogn, 55 procent fiskerogn (fiskeart ikke nærmere defineret).

- Officer Rogn, 55 procent rogn (fiskeart ikke nærmere defineret).

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.