Ida fik tæsk af elev: Skolen sagde nej til politianmeldelse
En ny praksisændring betyder, at voldsramte omsorgspersoner skal politianmelde børn for at kunne få erstatning ved Erstatningsnævnet. Det gjorde skolelæreren Ida, men skolen bad hende trække anmeldelsen tilbage.
- Det var meget frustrerende. En politianmeldelse er på ingen måde godt for barnet eller en nem faglig beslutning, men når Erstatningsnævnets praksis er, som den er, bliver jeg nødt til at anmelde det, siger Ida.
- Det var meget frustrerende. En politianmeldelse er på ingen måde godt for barnet eller en nem faglig beslutning, men når Erstatningsnævnets praksis er, som den er, bliver jeg nødt til at anmelde det, siger Ida. Foto: Scanpix / model


Ida er stadig sygemeldt selvom, det er over to måneder siden, hun måtte en tur på skadestuen. Den unge kvindelige lærer blev væltet omkuld af en elev med særlige behov, som slog hende hårdt i hovedet og maven.

Skoleledelsen opfordrede først Ida til at politianmelde eleven, men bad hende kort efter, om at trække anmeldelsen tilbage af hensyn til skole-hjem-samarbejdet.

Det skriver Politiken.

- Det var meget frustrerende. En politianmeldelse er på ingen måde godt for barnet eller en nem faglig beslutning, men når Erstatningsnævnets praksis er, som den er, bliver jeg nødt til at anmelde det. Det var jo ikke bare et par skub. Jeg fik tæsk, fortæller den unge kvindelige lærer, som ikke ønsker at stå frem med sit rigtige navn, til Politiken.

En ny skærpet praksis betyder, at omsorgspersoner, der bliver ramt af vold, skal anmelde barnet for at få erstatning ved Erstatningsnævnet. Indtil 2014 blev der ofte givet dispensation fra en politianmeldelse, hvis »pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn« talte imod.

Dårlig personalepolitik

Ifølge pædagogernes fagforening BUPL og Danmarks Lærerforening er der stor forskel på, hvordan arbejdsgiverne tackler praksisændringen.

- Det er rigtig dårlig personalepolitik, når ledelser eller kommuner blokerer for anmeldelser, for så ender de her voldsramte omsorgspersoner i fedtefadet og kan måske ikke få erstatning, siger formand for BUPL Elisa Bergmann til Politiken.

Danmarks Lærerforenings næstformand Dorte Lange er også bekymret for den nye praksis.

- Det giver ikke mening at politianmelde børn, så derfor forstår jeg godt ledernes modvilje. Men så længe praksis er så vanvittig, er lederne selvfølgelig nødt til at gøre det. Og det ved jeg, at langt de fleste ledere også gør, for ingen skal tåle vold på sin arbejdsplads uden at kunne få erstatning. Men vi arbejder på at få fjernet kravet om politianmeldelse, siger hun til Politiken.

KL: Erstatning er mulig uden politianmeldelse

Ifølge Kommunernes Landsforening kan det dog godt lade sig gøre, at få erstatning uden, at politianmelde barnet. Der er ikke tale om en egentlig ændring af reglerne, siger chefkonsulent i KL, Preben Meier Pedersen, som derfor maner til ro i kommunerne.

- De,t som Erstatningsnævnet har sagt, er, at hvis vi skal dispensere med den begrundelse, at der har været nogle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn, som gør, at vi ikke har anmeldt, så siger erstatningsnævnet, at så vil vi gerne se dokumentation for, at I har haft de overvejelser, siger han til Politiken.



Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.