Mangelfulde eller ufærdige IT-løsninger giver ekstra arbejde til i forvejen pressede jobcentre, der på kun tre måneder skal indføre nye regler for folk på kontanthjælp - det såkaldte kontanthjælpsloft.
Sådan lyder det fra Helle Linnet, formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark.
- Det betyder, at man skal have fat i hver enkelt sag og sidde og slå op i systemer og regne tilbage. Det er måske kun nogle minutter, men det er mange sager, og det kræver ekstra kræfter, siger Helle Linnet.
Avisen.dk kunne i sidste uge fortælle om længere sagsbehandlingstider, overarbejde og udgifter til ekstra personale i landets kommuner på grund af indførelsen af kontanthjælpsloftet. Det fik Socialdemokraterne til at kalde beskæftigelsesminister Jørn Neegaard Larsen (V) i samråd.
I marts kritiserede Statsrevisorerne Beskæftigelsesministeriet for hastværket ved de seneste års reformer.
Der var blandt andet hård kritik af, at rammerne for de kommunale IT-systemer, som er vigtige arbejdsredskaber for sagsbehandlerne, ikke var klar til tiden, og at lovgivningen og IT-systemerne ikke matchede.
Ifølge Helle Linnet er det tilfældet igen denne gang.
- Der er store problemer med it understøttelsen af de nye regler. Det gælder særligt integrationsydelsen, hvor udsøgningen af de berørte borgere skal ske manuelt, og der skal laves kontroller af varigheder af ophold manuelt, siger Helle Linnet.
Skal gennemgå lønsedler
Formanden for Social- og Arbejdsmarkedscheferne kritiserer også arbejdet med kravet om 225-timers arbejde for kontanthjælpsmodtagere. For der findes langt fra altid oplysninger i IT-systemerne om det antal timer, borgerne arbejder.
- I forhold til 225- timers reglen er der ikke umiddelbare sammenhænge mellem kravet og de oplysninger, man kan trække i systemet, for eksempel via ATP eller andre kanaler. Det vil derfor ofte være nødvendigt at gennemgå konkrete lønsedler for at finde timer, siger hun.
Helle Linnet peger på, at for mange borgere vil der være tale om variabel indtjening måned for måned, og for nogle borgere kan der være tale om kombinationer af timer og honorar for at opgøre opfyldelsen af 225 timers kravet. Alt det skal gøres manuelt.
I god ro og orden
Efter kontanthjælpsloftet blev vedtaget sagde beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) ellers til Politiken, at implementeringen af kontanthjælpsloftet "foregår i god ro og orden."
Han pegede på, at kritikken drejede sig om reformer under tidligere ministre, og at man har taget den til efterretning og lært af den, "så vi i den her situation er velforberedte."
Beskæftigelsesministeren mener stadig, at der er lært af kritikken fra Statsrevisorerne.
- Der er meget stort fokus på implementeringen fra alle involverede parter, men jeg har bedt STAR om at tage endnu en kontakt til KL for at høre, om vi fra statens side kan gøre yderligere for at hjælpe eller understøtte arbejdet med at få tingene på plads, siger Jørn Neergaard Larsen til Avisen.dk.
Han sender bolden videre til Kommunernes Landsforening.
- Det er et kommunalt ansvar at få de kommunale sagsbehandlingssystemer på plads. Jeg kan forstå, at KL bekræfter, at de overholder alle frister i loven, og at de forventer, at systemerne vil komme til at køre, som de skal, siger han.
Socialcheferne påpeger, at det er nu, de har brug for IT-understøttelsen. Men i følge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er det efter planen, at it-systemerne ikke er i drift endnu.
Styrelsen har efter Avisen.dks artikler i denne uge og socialchefernes kritik nu inviteret Helle Linnet og Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening til et møde for at drøfte deres kritik og fortælle om styrelsens tiltag.
KL: Folketinget har lavet presset tidsplan
I Kommunernes Landsforening (KL) siger Niels Arendt Nielsen, der er kontorchef i Center for Vækst og Beskæftigelse, at der ikke er tvivl om, at der kommer et stort administrativt pres på kommunerne med at løfte de mange nye opgaver. Og han sender bolden tilbage til Christiansborg.
- Det ville naturligvis have været til stor hjælp for kommunerne, hvis it-understøttelsen havde været på plads, allerede da loven trådte i kraft, men det har Folketinget ikke givet mulighed for med den meget pressede tidsplan, siger Niels Arendt Nielsen.
KL er i tæt dialog med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Udbetaling Danmark og IT-leverandøren KMD om implementeringen af de nye regler.
- Det er slet ikke nogen nem opgave, som alle arbejder hårdt på at få løst, så vi forventer, at det hele er klar til tiden, så kommunerne kan overholde fristerne i loven. Det er helt afgørende, at alle systemer kører, som de skal seneste medio september. Og det forventer vi også, at de gør, siger Niels Arendt Nielsen.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet står for indførelsen af integrationsydelsen. Ministeriet oplyser, at det hele tiden har været meningen, at de op mod 200.000 sager skal gennemgås manuelt, og at der er afsat penge til merarbejdet.
Man skønner, det vil koste kommunerne op mod 12 millioner kroner i år i administration, og kompensationen skal forhandles med kommunerne, der vil få pengene næste år.