BØRNELIV: PARKERET I INSTITUTION?
Frustreret Hanne: Vi taber ti vuggestue-børn om året
Der er slet ikke den fornødne tid til at tage sig af børn fra socialt belastede familier, siger pædagogmedhjælpere i ny FOA-undersøgelse. Den manglende tid går ud over indsatsen for at bryde negativ social arv. De ansatte vil have minimumsnormering, men det løser ikke problemet, mener socialministeren.
ARKIVFOTO: - Der er nok ti børn, der bliver tabt på gulvet hvert år i min institution, fordi vi ikke har tid til dem, siger Hanne Jacobsen.
ARKIVFOTO: - Der er nok ti børn, der bliver tabt på gulvet hvert år i min institution, fordi vi ikke har tid til dem, siger Hanne Jacobsen. Brian Bergmann/Scanpix


- Vi skifter bleer; vi sørger for, at de får noget at spise; og vi lægger dem til at sove. Men vi har ikke tid til at give dem opmærksomhed. Det er rædselsfuldt.

59-årige Hanne Jacobsen er pædagogmedhjælper i en vuggestue. Og hun er dybt frustreret over, at hun ikke har den tid, der skal til, for at give de socialt udsatte børn, hun omgås, den nødvendige omsorg.

Dermed understreger hun hovedkonklusionen i en ny undersøgelse fra fagforbundet FOA: Selv om det er i daginstitutionerne, der skal sættes ind, hvis den negative sociale arv skal brydes, sker det ikke, fordi normeringerne er for dårlige til, at personalet kan løfte opgaven, skriver Ugebrevet A4.

1.148 pædagogmedhjælpere, dagplejere og pædagogiske assistenter fra FOA har deltaget i undersøgelsen om ulighed blandt børn.

Heraf passer 86 procent af deltagerne udsatte børn i de daginstitutioner, de arbejder i. Og 70 procent oplever, at normeringen er for dårlig til, at de kan tage sig ordentligt af dem.

Skriger, sparker og bider

Hanne Jacobsen oplever de socialt udsatte børn som meget kontaktsøgende, og de har et større behov for fysisk kontakt end andre børn, fortæller hun. Men det behov har hun ikke tid til at opfylde, og det påvirker børnene.

- Det sker tit det, at barnet begynder at være rigtig ked af det. Så prøver det at få opmærksomhed ved at skrige, sparke eller bide. Til sidst finder barnet ud af, at det ikke nytter noget. Så bliver det stille og sætter sig hen i en krog og gumler lidt på en plastikbil i stedet, siger Hanne Jacobsen.

Hun mener - ligesom 70 procent af FOAs pædagogiske medlemmer i undersøgelsen, at normeringen i daginstitutionerne er for dårlig til, at man kan arbejde med udsatte børn.

- Der er nok ti børn, der bliver tabt på gulvet hvert år i min institution, fordi vi ikke har tid til dem, siger hun.

Udsatte børn lider

Også pædagogerne oplever, at dårlig normering går ud over kvaliteten i det pædagogiske arbejde med udsatte børn, fortæller Elisa Bergmann, som er formand for pædagogernes fagforbund, BUPL.

- Det går ud over de socialt udsatte børn, for vi ved jo, at en god normering har stor betydning for, hvordan de her børn klarer sig på længere sigt, siger hun med henvisning til en undersøgelse fra 2014 fra SFI, det nationale forskningscenter for velfærd.

I undersøgelsen slår SFI fast, at kvaliteten af daginstitutionen har stor betydning for, hvordan barnet vil klare sig senere i livet.

Især de udsatte børn lider under dårlig normering, fortæller seniorforsker på SFI Mogens Nygaard Christoffersen.

- Hvis der er for få voksne, sker der det, at pædagogerne overvåger børnene i stedet for at bruge tid på at komme ind på det enkelte barn. De robuste børn skal nok sætte sig igennem, men de sårbare børn bliver passive og resignerede, siger Mogens Nygaard Christoffersen til Ugebrevet A4.

Kræver bedre normering

Sektorformand i FOA Jakob Sølvhøj peger på, at minimumsnormeringer i daginstitutionerne er vejen frem.

- Vores undersøgelse bekræfter jo at personalet har brug for bedre normeringer. Der er brug for at blive lagt en bund for, hvor få ansatte der kan være for hvert barn, siger Jakob Sølvhøj.

Men den vej afviser minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen (R).

- Vi mener simpelthen ikke, at det er det rigtige redskab for at nå vores ambitiøse mål, nemlig et kvalitetsløft af dagtilbuddene, skriver ministeren i en mail til Ugebrevet A4 og fortsætter:

- Minimumsnormeringer har nogle ulemper. En minimumsstandard kan betyde, at minimum ude i kommunalbestyrelserne bliver til maksimum. Samtidig fjerner det fokus fra de mange andre veje, der er til at udvikle kvaliteten.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.