BØRNELIV: PARKERET I INSTITUTION?
Danskere: Brug flere penge på pædagoger
To ud af tre danskere mener ikke, at der er nok pædagoger i vuggestuer, dagplejer og børnehaver. Derfor skal samfundet bruge flere penge på personale, svarer de i en ny undersøgelse.
Danskerne vil have flere pædagoger i daginstitutionerne fremover
Danskerne vil have flere pædagoger i daginstitutionerne fremover Peter Mørk


Der er kommet stadig flere børn per pædagog i de danske daginstitutioner. Nogle steder må to voksne passe over 50 børn i særlige tidsrum. Men det skal være slut, mener et flertal af danskerne.

66 procent af alle danskere i en stor landsdækkende undersøgelse fra Analyse Danmark svarer nu, at samfundet skal bruge flere penge på personale i daginstitutionerne.

Og ser man på tallene er der grund til, at danskerne mener, der er kommet for langt imellem voksne blandt børnene.

Siden 1986 er der kommet 58 procent flere børn per voksen i danske institutioner. Det betyder, at der i gennemsnit er næsten 12 børn per pædagog i børnehaverne i dag, viser en opgørelse fra forskningsinstituttet Bureau 2000.

Det går ud over børnenes trivsel, når der ikke er voksne nok, lyder det fra danske forældre og eksperter.

- Forældrene oplever skiftende personale, meget få pædagoger når de henter og bringer, og at der ikke er tid til dialog. Den manglende stabilitet gør både dem og børnene utrygge, siger formand for forældrenes landsforening FOLA Dorthe Boe Danbjørg.

Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, Grethe Kragh Müller, er glad for, at danskerne kræver flere pædagoger i institutionerne. Hun håber, at politikerne indser, at store institutioner med mange børn og få voksne er dårligt for alle parter.

- Politikerne vil gerne have høj kvalitet billigt. Men alle undersøgelser viser, at den øvelse giver dårlige resultater. Hvis kvaliteten skal være høj, skal der ikke være mere end 60 børn i en institution og flere pædagoger, end der er nu, fortæller Grethe Kragh Müller.

BUPL takker for danskernes opbakning

Selvom det især er kvinder, der savner flere hænder i daginstitutionerne, så er det danskere fra alle aldersgrupper og regioner, der er enige om behov for en ekstra indsats.

Det gælder også pædagogerne selv.

- Man bliver jo ikke pædagog for at blive rig, men fordi man vil sikre børns trivsel. Derfor er det opslidende, når man ikke kan give børnene den opmærksomhed, de har brug for, fortæller formand for pædagogernes landsforbund BUPL, Elisa Bergmann.

Derfor er hun glad for, at danskerne bakker op om, at der skal gøres noget ved problemet.

- Der er flere børn i institutionerne, end der nogensinde har været. Samtidig er der færre ressourcer og flere opgaver. Derfor er jeg glad for, at befolkningen kræver mere personale, siger Elisa Bergmann.

Afsat en milliard til flere pædagoger

Regeringen har afsat en milliard over de næste fire år til flere pædagoger i institutionerne. Det kommer oven i de 500 millioner, som regeringen tidligere har afsat i finansloven til at forbedre kvaliteten på området.

Derfor ser socialdemokraternes børne- og familieordfører, Julie Skovsby, undersøgelsens resultat som udtryk for, at danskerne bakker op om regeringens politik.

- Hvis Venstre sad i regeringen, havde de hevet penge ud af de kommunale budgetter. Det var gået ud over daginstitutionerne. Vi prioriterer det her område højt, og det, vi gør nu, er vejen frem, siger Julie Skovsby.

Ud af de 750 millioner kroner, kommunerne modtager om året til daginstitutioner, er 250 af dem øremærket til mere personale. Det var Enhedslistens krav til forhandlingerne. Men partiets børne- og familieordfører, Rosa Lund, mener stadig ikke, det er nok.

- Pengene giver ikke nok nye pædagoger. Det skal være børns ret at have voksentid. Derfor mener vi, at der skulle indføres en lovfast minimumsnormering, hvor der mindst er en voksen til tre børn i vuggestuen og seks børn i børnehaven, siger Rosa Lund.

Professor: Nødvendigt med minimumskrav

Det er professor i socialpsykologi og tidligere formand for Børnerådet Per Schultz Jørgensen enig i.

- Når vi uddelegerer omsorgen for vores mindste, så kræver det en høj kvalitet i daginstitutionen. Derfor skal vi have en minimumsnormering, som kommunerne skal leve op til, siger han.

Men på den anden politiske fløj er man uenig. Ifølge Venstres børne- og familieordfører, Tina Nedergaard, kan minimumsnormering have en utilsigtet slagside.

- Et minimumskrav kan hurtigt blive et normkrav. Hvis kommunerne skal finansiere en højere normering, så tager de fra de institutioner, som har mange pædagoger. Det betyder, at der måske bliver skåret i antallet, der hvor der er mest brug for hænder, siger Tina Nedergaard.

Hun mener i stedet, at kommunerne må tage ansvaret for at prioritere området og nedprioritere andre, for der er ikke flere penge at tage af.

- Kommunerne får en pose penge, og den kommer ikke til at ændre sig ret meget. Dansk økonomi er under pres, så det bliver et prioriteringsspørgsmål, fortæller hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.