Ritzau
Opdateret kl. 18:30
I 2013 blev der indført et nyt afklaringsforløb for udsatte borgere. Men fire år senere har Beskæftigelsesministeriet endnu ikke givet Folketinget de ønskede data, så man kan evaluere de omstridte forløb.
Det får nu kritik fra Statsrevisorerne, som finder forløbet "utilfredsstillende".
Statsrevisorerne fremhæver blandt andet, at Beskæftigelsesministeriet endnu ikke bruger social- og sundhedsdata til løbende at følge op på forløbene.
Ministeriet har ifølge Statsrevisorerne heller ikke sat gang i det tværministerielle samarbejde om data. Ifølge bemærkningerne til loven var ministeriet forpligtet til det.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har nu to måneder til at svare på kritikken.
Ressourceforløb blev indført med reformen af førtidspension og fleksjob fra januar 2013.
Målet med ressourceforløb er at udvikle arbejdsevnen hos udsatte borgere, der har komplekse problemer. På den måde skal flest mulige borgere på sigt komme i beskæftigelse.
I et ressourceforløb skal kommunen kombinere beskæftigelses-, social- og sundhedstilbud til borgeren.
Ministeriet fik som led i reformen udstrakt hjemmel til at tilvejebringe og anvende data til løbende at følge op på og evaluere ressourceforløb.
I november 2016 var over 18.000 borgere i et ressourceforløb. De samlede udgifter til borgernes ydelse var i 2016 budgetteret til 2,9 milliarder kroner.
Beskæftigelsesministeriet forventer, at cirka én procent af de borgere, der har været i ressourceforløb, vil komme i ordinær beskæftigelse inden for reformens første år.
Tallet ventes at ville stige til to procent, når reformen er fuldt indfaset i 2032.
/ritzau/