En mand er omkommet i gårdbrand
En mand er tidligt onsdag morgen indebrændt på en gård i Grindsted. Politi og brandvæsen arbejder på stedet.
En person er indebrændt på en gård i Grindsted i Jylland.
En person er indebrændt på en gård i Grindsted i Jylland. Foto: www.colourbox.com/free


En voldsom brand på en gård i Grindsted i det sydlige Jylland har kostet en mand livet. Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Ritzau.

- Vi modtager anmeldelsen om branden klokken 06.46, siger vagtchef Jørn Lindhardt.

- Der er en person, der er brændt inde, siger han.

Ifølge vagtchefen var der ikke andre personer i bygningen under branden. Politiet ønsker ikke at oplyse om den omkomnes alder, før de pårørende er underrettet om ulykken.

Branden er ifølge vagtchefen slukket, men politi og brandvæsen arbejder fortsat på stedet.

Der er ingen dyr, der er kommet til skade under branden.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.