Jørn Hjorting efter Giro 413-vens død: Jeg ligger søvnløs
Fredag fik Jørn Hjorting besked om, at hans gode ven, radiovært Johannes Rasmussen, var omkommet i en brand.
Jørn Hjorting fik et chok, da han hørte om vennens død.
Jørn Hjorting fik et chok, da han hørte om vennens død. Mads Nissen / Scanpix Arkiv


Den folkekære radiovært Jørn Hjorting er i chok og sorg, efter han i fredags fik at vide, at den tidligere Giro 413-vært Johannes Rasmussen er omkommet i en brand i sit hjem. Det skriver bt.dk.

De to radiostjerner har nemlig kendt hinanden siden ungdommen, og haft meget med hinanden at gøre både professionelt og privat.

- Min kone og jeg var fuldstændig chokerede, da vi fik det at vide. Det har været en rigtig svær weekend, og jeg er ikke kommet mig over det endnu. I nat vågnede jeg og lå og tænkte på det… Puha… Det er jo ikke den måde, det skal ske på, siger Jørn Hjorting til bt.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.