Når Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, truer med at trække KL ud i en ny, udmarvende konflikt er der primært tale om en taktisk manøvre i de igangværende overenskomstforhandlinger. Det mener arbejdsmarkedseksperter, der alligevel ikke helt vil afvise muligheden for en reel konflikt mellem lærerne og KL.
LÆS OGSÅ: Ny konflikt kan ramme folkeskolen
- Der er noget forhandlingstaktisk i, at Anders Bondo Christensen siger det her tidligt i forløbet for at lægge pres på modstanderen. Men han viser også, at han ikke på nuværende tidspunkt vil afskrive sig retten til at gå hele vejen. Jeg tror ikke konflikten kommer, men jeg vil ikke afskrive det, siger Mikkel Mailand, der er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.
Reel risiko
Han forklarer, at der lige nu er et krav fra medlemmerne om, at der skal ske noget. Lærerne er både frustrerede over deres pressede hverdag, og at de blev kørt over ved sidste konflikt. Og da det jo er medlemmerne, der i sidste ende skal stemme forliget hjem, er Danmarks Lærerforening under pres fra deres egne medlemmer i forhold til at skaffe resultater, mener Mikkel Mailand.
LÆS OGSÅ: Lockout-spøgelse: "Rimeligt at lærerne piber"
Forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale mellem lærerne og KL begyndte efter nytår. Det var i den anledning, at Anders Bondo Christensen søndag advarede om, at forhandlingerne kan ende med endnu et sammenbrud.
- Jeg vil ikke lægge skjul på, at der er en reel risiko for en konflikt. Det er ikke nogen god situation at sidde i. Folkeskolen har bestemt ikke brug for en ny konflikt, og jeg ønsker det ikke. Alligevel ser jeg bestemt en risiko, sagde Anders Bondo Christensen til Politiken.
Taktisk kort
Lærerne blev i foråret 2013 lockoutet af Kommunernes Landsforening (KL). Det førte til det lovindgreb, som lærernes arbejde i øjeblikket er indrettet efter. Sideløbende med den nye folkeskolereform har lærerne nu fået mindre forberedelsestid og flere undervisningstimer. Det er det lærerformanden nu vil lave om på. Og det er derfor, han nu spiller konfliktkortet, mener Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.
LÆS OGSÅ: Ekspert: Denne overenskomst-knast giver ballade
- Anders Bondo vil understrege, at der er konflikt, hvis ikke han får noget, som ikke kan stemmes hjem af medlemmerne.
- Men han ved udmærket godt, at en konflikt er mere eller mindre formålsløs. Det har ikke folkelig opbakning, ligesom lærerne er i gang med at betale tilbage på deres lån fra sidste konflikt. Anders Bondo ønsker ikke en konflikt inderst inde, men spiller det ud for at få noget med hjem. Du kan bare ikke hoppe det led over, der handler om, at man skal sørge for ikke komme i en krise-situation, siger Flemming Ibsen.
Blød landing
Han forklarer dog, at KL også har en interesse i at få brudt modstanden mod arbejdstidsreglerne i folkeskolen. Det kan give tilfredse og arbejdsdygtige lærere, og derfor er der lagt op til en blød landing mellem parterne, mener Flemming Ibsen.
- Man kan eksempelvis lave en aftaletekst om et tillæg, som ikke er en del af overenskomsten eller den nye lov, men som er en tekst, hvori KL forpligter kommunerne til at give lærerne tilstrækkelig forberedelsestid, så de kan møde velforberedt op til undervisning, siger Flemming Ibsen.