Efter svensk udkantsprotest: Det sker ikke i Danmark
Formanden for Landsbyerne i Danmark kan godt forstå de svenske landsbyborgere, der brugte langfredag til at protestere mod urbaniseringen i Sverige. Alligevel vil han ikke kopiere protesten: Vi er mere til den stilfærdige debat, og det bliver snart bedre, siger han.
I Sverige samledes borgere fra små kommuner Langfredag i en fælles protest mod den stigende urbanisering. Historien om en skævhed i samfundet er den samme i Danmark, men formanden for Landsbyerne i Danmark tror ikke på et højlydt oprør.
I Sverige samledes borgere fra små kommuner Langfredag i en fælles protest mod den stigende urbanisering. Historien om en skævhed i samfundet er den samme i Danmark, men formanden for Landsbyerne i Danmark tror ikke på et højlydt oprør. Kristian Juul Pedersen, Scanpix arkiv


Svenskere bosat i udkantskommuner brugte langfredag på at demonstrere højlydt. Med traktorer, landbrugsmaskiner og plakater i byer som Uddevalla, Örebro, Borlänge og Eskilstuna.

I Sverige mærker man nemlig også urbaniseringen og folk er - som i Danmark - godt trætte af, at de små samfund drænes for vækst.

LÆS OGSÅ: Landsbyer: Stop fanatisk urbanisering

Carsten Abild, der er formand for Landsbyerne i Danmark, kalder initiativet “fornuftigt.” Alligevel vil han ikke sætte skub i et lignende oprør i Danmark.

- Vi har jo aldrig afholdt demonstrationer, protester og den slags. Det ligger ikke rigtigt til den danske bondekultur. I stedet debatterer vi, laver foreninger og afholder borgermøder i forsamlingshuset. Vi er mere til den stilfærdige debat, siger Carsten Abild og peger på, at der de seneste fem til ti år er vokset omkring 1000 lokalråd frem.

Andre lande kan godt

Carsten Abild siger dog, at Danmark har de samme udfordringer som udkantsbeboerne i Sverige, og at der kunne være basis for vrede og protest.

For også herhjemme er landsbysamfundene trætte af afvikling og af, at der mangler politisk initiativ til at sætte skub i arbejdspladser og bosætning.

Der har været afviklet i de danske landområder de seneste 45 år. Jeg var til et EU-møde, hvor de sagde, at de slet ikke kunne forstå danskerne: I er de eneste, der har en aktiv lovgivning for at folk skal bosætte sig i byerne, fortæller Carsten Abild.

LÆS OGSÅ: Danskernes flugt fra Udkantsdanmark er taget til

Han peger på, at man i mange andre europæiske lande gør det attraktivt at bosætte sig uden for de store byer. Eksempelvis i Tyskland og Norge:

- I Norge har man hele tiden satset på et helt land. Her er der skattefordel, hvis du flytter din virksomhed ud på landet. Og flytter en læge eller en lærer ud, så bliver studiegælden betalt og så videre. Det holder liv i de små samfund, siger Carsten Abild.

Ikke landsbyboernes mentalitet

Men selvom Carsten Abild er oprørt over, at der ikke bliver sikret ordentligt fibernet og mobildækning på landet, at man ikke gør det lettere at låne til et hus, eller at man ikke skaber fordele for dem der vil drive  virksomhed, så vil han ikke gribe megafonen.

- Ingen har tidligere - igennem de 45 år hvor der har været afviklet - peget på, at man kunne demonstrere. Så det er selvfølgelig sjovt, at du spørger. Men nej, det ligger ikke i mentaliteten, at man skulle samles og køre i busser mod Christiansborg. Vi har store problemer i landkommunerne, men det er simpelthen ikke en del af landsbykulturen at demonstrere, og jeg tror ikke, det vil lykkes at få mange med.

LÆS OGSÅ: Grimt og nedladende: Hvad mener du om Udkantsdanmark?

De danske landsbyers fortaler sætter sin lid til, at flere alligevel er begyndt at lytte til de stilfærdige trommer om det skæve Danmark - også på Christiansborg.

- Jeg mener, der er kommet mere fokus på det - også fra folketingspolitikerne. Vores ønske er, at der efter et valg kommer en høring, for samtlige partier bakker jo op om mere liv på landet. Så må de også handle ud fra det.



Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.