Direktørernes vilje til at slanke egne lønninger kan få afgørende betydning, når 6.000 slagterimedarbejdere fra Danish Crown om et par uger skal stemme om en markant lønnedgang.
Ifølge Lars Mose, der er formand for tillidsmandskollegiet i Danish Crown, er direktørlønningerne en afgørende faktor i de videre forhandlinger om en aftale for svinedivisionen.
"Vi er på herrens mark, hvis ikke alle, der har direkte ledelse i DC Pork følger samme lønmodel procent for procent. Også dem med de helt store lønninger. Ellers vil det aldrig gå," siger han.
I forsøget på at redde 1.000 slagteriarbejdspladser har tillidsmændene fra Danish Crown selv foreslået en kollektiv lønnedgang, der skal finansiere investeringer i dansk svineproduktion.
I går forlød det, at såvel koncernledelsens øverste direktør som direktionen i selve svinedivisionen (DC Pork) er indstillet på at gå ned i løn som en anerkendende gestus over for medarbejdernes initiativ.
Vil ikke skræmme kloge hoveder væk
Ifølge kommunikationsdirektør Anne Villemoes forhandles der i øjeblikket "dag og nat" på de individuelt forhandlede lønaftaler - og dermed chefernes løn.
Hun kan derfor ikke garantere, at alle i direktionen eller i andre højt specialiserede stillinger vil acceptere en procentuelt lige så stor lønnedgang som slagteriarbejderne.
"Vores slagteriarbejdere er på ret ekstrem vis lønførende i industrien. Men vi er ikke lønførende på nogen andre områder - hverken på ledelses- eller funktionærplan, så derfor skal vi finde et snit, hvor vi ikke får et kompetenceflugt," siger kommunikationsdirektøren.
Et andet åbent spørgsmål er slagterikoncernes professionelle bestyrelse. Her sidder 15 mand, som ifølge årsregnskabet for 2012 deler et honorar på fem millioner kroner. Det svarer til 333.000 kroner per person om året i snit.
"Bestyrelsen har tilkendegivet, at de bakker meget stærkt op om det her, men vi er nødt til at sige, at vi endnu ikke er nået dertil i vores forhandlinger," siger kommunikationsdirektør Anne Villemoes.
Hun understreger, at bestyrelsen til sammenligning med andre bestyrelser ikke er særligt højt honoreret.
Delte meninger om bestyrelsen
Ifølge formand for tillidsmandskollegiet Lars Mose er det ikke afgørende for aftalen, om bestyrelsen - hvor han i øvrigt selv sidder som medarbejderrepræsentant - følger medarbejdernes lønnedgang.
Hos tillidsmandskollegaen Kurt Høj fra Herning vil det dog falde i god jord.
"Jeg vil ikke lægge pres på bestyrelsen. Det er op til medlemmerne selv. Men det vil være positivt. Det er jo at vise, at man vil Danish Crown. At man vil vores arbejdspladser," siger han.
Ifølge professor Flemming Poulfelt, der er prodekan på Handelshøjskolen CBS i København, har det stor symbolsk betydning, at ledelsen følger medarbejdernes eksempel.
Om bestyrelsen også gør det er af mindre betydning, vurderer han.
"Det er vigtigere, at den daglige ledelse er rollemodel, end at bestyrelsen er det. Gør bestyrelsen det alligevel, så er det i hvert fald fra top til bund, at der er solidaritet, og det vil jo være god stil," siger han.
Danish Crown-deal kan smitte andre
Situationen på Danish Crown har tiltrukket stor opmærksomhed fra politikere og erhvervsliv. Blandt andet har erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) rost initiativet og efterlyst flere "kreative løsninger" ude på arbejdspladserne.
Derfor er det af stor betydning, om medarbejderne på Danish Crown ender med at godkende den foreslåede lønaftale, vurderer professor Flemming Poulfelt:
"Jeg tror ikke, at der kommer en stor massiv kampagne fra andre virksomheder, men man kan ikke afvise, at Danish Crown kan være en rollemodel for andre virksomheder. Det viser sig ofte, at hvis der er nogen, der går forrest, så er der flere, der følger efter. Det kunne være tilfældet her."
Ifølge tillidsmand Lars Mose har håndværkerne, mestrene og fabrikscheferne på Danish Crown allerede sagt ja til at matche slagteriarbejdernes lønnedgang.
Lønaftalen afgøres ultimativt ved en afstemning blandt medarbejderne midt i september.
Den enkelte medarbejder kan selv bestemme, hvordan han eller hun vil finansiere investeringen.
Medarbejderne kan vælge mellem tre muligheder:
Her-og-nu-modellen:
Investeringen tages af lønnen.
Mix-modellen:
Her investeres lidt af pensionen, lidt af søgne-helligdags-betalingen og lidt af fritvalgs-ordningen.
Pensionsmodellen:
Hele investeringen tages af pensionen. På den måde mærkes det ikke på den almindelige udbetaling af løn.
Uanset hvilken model, medarbejderen vælger, svarer det til, at hver enkelt investerer:
6,4 procent af bruttolønnen i 2014
4,7 procent i 2015
3,2 procent i 2016
1,8 procent i 2017
Kilde: Danish Crown