Det ved vi om dagpengekommissionens anbefalinger: Dagpenge op til tre år
Dagpengekommissionens anbefalinger til politikerne, som afleveres i dag, vil gøre det langt mere attraktivt for ledige at have småjob ind imellem ledigheden.
En forlængelse af dagpengeperioden til tre år, der kan opnås ved, at ledige har småjobs undervis i ledighedsperioden, lyder en af de anbefalinger, som er kommet frem fra dagpengekommissionen.
En forlængelse af dagpengeperioden til tre år, der kan opnås ved, at ledige har småjobs undervis i ledighedsperioden, lyder en af de anbefalinger, som er kommet frem fra dagpengekommissionen. Thomas Lekfeldt, Scanpix


Når dagpengekommissionen senere i dag spiller ud med sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem, vil de blandt andet indeholde muligheden for at forlænge perioden på dagpenge med op til et helt år ud over de to år, som er gældende i dag. Det erfarer Avisen.dk.

Forlængelsen af dagpengeperioden kan opnås ved, at de ledige har småjobs undervejs i deres ledighedsperiode. De timer, man arbejder, indsættes på en personlig beskæftigelseskonto efter et princip, hvor én måneds arbejde giver ret til to måneder ekstra på dagpenge.

Ifølge dagpengekommissionens anbefalinger skal der dog være loft over forlængelsen. Forslaget går på, at ledige skal kunne bruge op til seks måneders arbejde fra beskæftigelseskontoen, så dagpengeperioden forlænges med maksimalt ét år.

Timer i banken

Eventuelt ubrugte timer fra kontoen kan til gengæld puttes i ’banken’ og bruges til at optjene ny dagpengeret, hvis den ledige efter de tre års dagpenge falder ud af systemet.

I det hele taget lægger dagpengekommissionen op til, at ledige skal have større incitament til at tage småjob.

Hidtil har det været sådan, at hvis man som ledig har haft to dages arbejde og tre dages ledighed i løbet af en uge, så har det kostet en hel uges dagpengeret, fordi opgørelsen er sket på ugebasis. I realiteten er man altså blevet straffet for at tage et arbejde.

Fremover bliver lediges forbrug af dagpenge opgjort time for time, hvis politikerne følger dagpengekommissionens anbefaling.

Flere på højere sats

Kommissionen lægger også op til, at en større andel af de ledige end i dag vil få højeste dagpengesats – i dag 827 kroner per dag. Det vil ske ved låse satsen fast på grundlag af den indtægt, den ledige havde, før vedkommende blev ledig. Og ikke, som i dag, beregne dagpengesatsen på baggrund af indkomsten de seneste tre måneder.

I praksis har det nemlig betydet, at ledige er blevet reguleret ned i dagpengesats, fordi det midlertidige arbejde, de har taget, enten har haft en lavere timeløn eller arbejdstid.

Dage uden dagpenge

Knap så stor begejstring vil der sikkert være blandt ledige over, at dagpengekommissionen lægger op til karensdage – altså dage, hvor man ikke får dagpenge. Ifølge anbefalingerne vil man dog kunne slippe for karensdage, hvis man har haft arbejde i gennemsnit en uge hver måned ind imellem ledigheden.

Flertallet i kommissionen foreslår ifølge Avisen.dk’s oplysninger to karensdage hvert kvartal – altså otte dage årligt uden dagpenge, hvis den ledige ikke har arbejdet overhovedet ind imellem ledigheden.

Kommissionen splittet om karensdage

Men det har LO og FTF ikke villet acceptere. I en mindretalsudtalelse fastslår de to lønmodtagerorganisationer, at de kun vil gå med til én karensdag hver fjerde måned – altså i alt tre karensdage årligt.

Karensdagene er noget af det, der skal være med til at finansiere de foreslåede forbedringer i dagpengesystemet. Det politiske opdrag for dagpengekommissionen har været, at den skulle pege på modeller, som ikke ville koste ekstra i forhold til det system, vi har i dag.

Flere penge, tak

Konsekvensen af fagbevægelsens modstand mod otte årlige karensdage er derfor, at de melder pas i forhold til opdraget og beder politikerne om 600 millioner kroner ekstra til at finansiere det nye dagpengesystem.

En anden finansieringskilde har dagpengekommissionen fundet ved at skære i dagpengesatsen for nyuddannede – den såkaldte dimittendsats. Den udgør i dag 82 procent af den maksimale dagpengesats, men foreslås nu sat ned til 78 procent.

Konkret vil det betyde, at en ledig nyuddannet vil få 33 kroner mindre om dagen i dagpenge, hvis forslaget opnår politisk opbakning.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.