Alt for mange mennesker mister deres dagpenge! Det kan ikke betale sig at arbejde, når man kan få så meget i dagpenge!
Argumenter á la de her er der mange af i den offentlige debat. Men hvorfor bliver der talt så meget om dagpenge? Og hvad handler debatten egentlig om?
Avisen.dk forsøger her at komme med nogle svar:
Der er omkring 2,1 millioner danskere, som er med i en arbejdsløshedskasse. De regner med at kunne få dagpenge på op til 17.900 kroner om måneden fra deres a-kasse, hvis de bliver ledige.
Lige indtil 2010 kunne arbejdsløse regne med dagpengene som et nogenlunde sikkerhedsnet under deres økonomi. Men så fik Venstre og Konservative med opbakning fra Dansk Folkeparti og Radikale gennemført en reform af dagpengene.
Reformen betød blandt andet, at hvor man hidtil kunne gå fire år på dagpenge, så blev det fra og med 1. januar 2013 sådan, at den længste periode på dagpenge er to år. Altså en halvering af dagpengeperioden.
Samtidig blev det dobbelt så svært at gøre sig fortjent til dagpenge på ny. Hvor man tidligere skulle arbejde i 26 uger for at have genoptjent retten til dagpenge, lyder kravet i dag på et års ansættelse i løbet af højst tre år.
Bølge af utryghed
Samlet set har reformen betydet, at over 54.000 mennesker har mistet retten til dagpenge. Ifølge en prognose fra a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, må man regne med, at omkring 14.000 mennesker årligt vil falde ud af systemet med dagpenge.
Netop alle de mennesker, der mister retten til dagpengene, giver en masse debat.
- Dels fordi så mange – altså indtil videre 54.000 mennesker – er blevet sendt ud på en økonomisk nedtur. Fra at få løn – til at få dagpenge – til at få kontanthjælp, SU eller ingenting (heldigvis har en del af dem også fået job igen).
- Dels fordi mange danskere oplever, at den økonomiske tryghed ved at have ret til dagpenge er formindsket. Mange mener, at reformen af dagpenge har sendt en bølge af utryghed gennem befolkningen.
Syltekrukke eller idébank?
For et år siden nedsatte regeringen en kommission til at granske hele systemet for dagpenge og komme med bud på, hvad der man kan gøre ved det. Kommissionen må ikke komme med forslag, der samlet set gør systemet dyrere eller kan føre til, at der bliver flere arbejdsløse.
Kommissionen med professor Nina Smith i spidsen har fået en del øgenavne.
Nogle kalder den en syltekrukke eller et figenblad, fordi politikerne i mellemtiden kan afvise at komme med konkrete bud på, hvad de vil med dagpengesystemet.
Kommissionen ventes af aflevere sin rapport i slutningen af august/begyndelsen af september.
Andre kalder kommissionen en idébank, fordi den vil komme med forslag, som kan modernisere systemet og måske skabe ro om det i nogle år – alt afhængig af, om der kan skabes et bredt politisk forlig om en ny reform af dagpengene.
De varme kartofler
De varme emner i forhold til dagpengene er blandt andet:
- Hvor lang tid man højst kan gå på dagpenge. Skal det være kortere eller længere end de nuværende to år?
- Hvad skal kravet til at optjene og genoptjene retten til dagpenge være?
- Skal man have en stor dækning af sit løntab i begyndelsen af, at man går arbejdsløs, og så ellers med tiden glide ned på en lavere og lavere sats? Også kaldet en trappemodel.
- Skal der være forskellige modeller for dagpenge-forsikring at vælge imellem alt afhængig af ens uddannelse, risiko for ledighed og behov?
Hvad skal man gøre for at kunne få dagpenge?
Man skal være medlem af en a-kasse i mindst et år.
Hvor meget koster det at være med i en a-kasse?
Mellem 400 og 600 kroner om måneden.
Hvor meget er dagpengene på?
Højst 17.900 kroner om måneden.
Hvor længe kan man få dagpenge?
Højst to år.
Hvad skal der til for at optjene og genoptjene retten til dagpenge?Sammenlagt et års arbejde inden for tre år.
Hvilke pligter har man som modtager af dagpenge?
Man skal deltage i aktivering og følge både a-kassens og jobcentrets anvisninger. Man skal tage anvist arbejde, og man skal være aktivt jobsøgende.