Danskere kan gå glip af tusindvis af job på kæmpe-byggerier
Selvom der er klausuler om danske arbejdsvilkår i byggeriet af Femern-forbindelsen, kan en stor del af arbejdspladserne blive besat af udlændinge. Udenlandske entreprenører medbringer typisk arbejdskraft udefra, og så er klausuler ikke meget værd uden skarpe sanktioner, siger en ekspert.
Når byggeriet af den 18 km. lange bro mellem Lolland og Femern i Tyskland for alvor går i gang, forventer man at op mod 3.000 arbejdspladser alene i Rødby Havn, hvor de store tunnel-elementer skal laves. Men meget af arbejdet er højt specialiseret og kan ikke uden videre tages af danske ledige.
Når byggeriet af den 18 km. lange bro mellem Lolland og Femern i Tyskland for alvor går i gang, forventer man at op mod 3.000 arbejdspladser alene i Rødby Havn, hvor de store tunnel-elementer skal laves. Men meget af arbejdet er højt specialiseret og kan ikke uden videre tages af danske ledige. arkiv/scanpix


Det historisk store byggeri af en sænke-tunnel på havbunden fra Lolland til Femern i Tyskland er ingen sikker redning for danske ledige. Flere eksperter vurderer, at antallet af arbejdspladser, som vil blive besat af danskere, stadig er meget usikkert.

Det afhænger blandt andet af, hvem der vinder udbuddet og bliver hovedentreprenører.

- Som udgangspunkt må man regne med, at der i vid udstrækning kommer udenlandsk arbejdskraft ind på store projekter som Femern-forbindelsen. Hvilke hovedentreprenører, der får opgaverne, har også betydning for, hvem der kommer ind som underentreprenører – og dermed i hvilken grad, der kommer dansk arbejdskraft ind, siger Søren Kaj Andersen, centerleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

Bygherren Femern A/S forventer at projektet, der har en pris på 64 milliarder, vil give arbejde svarende til 44.000 årsværk i Danmark. Godt halvdelen af dem er indirekte arbejdspladser, som ikke er direkte beskæftiget på selve byggeriet.

Flere konsortier, der består af entreprenører fra forskellige lande, i nogle tilfælde også Danmark, byder på opgaven som hovedentreprenør.

Kæmpe krav til ufaglærte

Professor på Aalborg Universitet og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen mener ligeledes, at hovedentreprenøren vil få stor betydning. Og så peger han på, at en stor del af jobbene er højt specialiserede.

- Der er kæmpe krav, også til de ufaglærte, som skal have meget specielle kvalifikationer. Hvis danskere skal besætte de her job, så skulle jobcentrene satse massivt på at uddanne de folk, der går arbejdsløse. Det gør de ikke. For at sige det lige ud: De er elendige til at lave de opkvalificeringer og kigge langsigtet frem, siger Henning Jørgensen.

Arbejdsmarkedsordfører for socialdemokraterne Lennart Damsbo-Andersen forstår godt problematikken med de specialiserede arbejdspladser. Det er dog begrænset, hvor meget man kan gøre på forhånd.

- Det er vanskeligt at lave en opkvalificering til arbejdspladser, som ikke findes endnu. Man kan ikke så let opbygge en reservere af arbejdskraft, som bare står og venter på, det hele starter, siger han.

Ordfører: Job til enhver faglært

Uanset hvilket konsortie, der vinder, så vil de tage noget arbejdskraft med, som de kender. Så der vil være rigtig mange udlændinge, som skal arbejde på projektet, slår ordføreren fast. Men han har store forventninger til de mange afledte arbejdspladser.

- Halvdelen af de job, der er i det, de ligger jo udenom selve produktionen. Og det er der, jeg ser de fleste danske arbejdspladser ville kunne være. Det er alle typer fag, og jeg forventer egentlig, at enhver der er faglært vil på en eller anden facon kunne få et job hernede; enten direkte ved produktion eller ved de mange arbejdspladser, der følger med, siger Lennart Damsbo-Andersen.

Bygherren på projektet er det statsejede Femern A/S. Direktør Bo Eske Nielsen fortæller, at selvom de ikke bestemmer, hvem der skal ansættes, så har man fokus på, at der ikke kommer til at være underbetalt arbejdskraft.

- Kontrakterne er i udbud og så er det entreprenøren, der vinder opgaven, som vælger medarbejdere og underleverandører. Der er sociale klausuler i alle kontrakterne, som sikrer ordentlige løn- og arbejdsvilkår og lærlingepladser. Vi holder skarpt øje med, at de overholder de krav, siger Bo Eske Nielsen.

Brug for gevaldige sanktioner

Klausuler i kontrakter er dog ikke nok til at overbevise arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen om, at alt arbejde bliver efter danske vilkår. Et velfungerende kædeansvar er det mest afgørende, mener han.

- De mener at have fået kædeansvar, men der skal altså også være ordentlig kontrol og nogle gevaldige sanktioner indbygget, for ellers har det ikke nogen afskrækkende virkning. Det er ikke nok med små bøder. Både underleverandører og hovedentreprenøren skal kunne miste opgaven, ellers hjælper det ikke en dyt, siger Henning Jørgensen.

Han kalder det politisk slaphed, at det ikke er skrevet ind i kontrakterne, hvordan vilkårene skal kontrolleres, eller hvad der er af sanktioner, hvis de ikke bliver overholdt.

- Der er lang, lang vej til at sikre, at danskere kan få del i de her job, understreger Henning Jørgensen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.