Chokeret Zornig om klamme billeder: Her voksede jeg op
Skræmmende billeder af en børnefamilies tilsølede hjem stammer fra den samme landsby, som tidligere formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen er vokset op i. Samtidig er det stedet, hvor familien fra Brønderslev-sagen oprindeligt boede og i årevis mishandlede deres børn.
Et af billederne fra huset, hvor en familie med tre børn boede ind til for nylig. Hverken toilet eller vaskemaskine virkede længere, fortæller udlejeren.
Et af billederne fra huset, hvor en familie med tre børn boede ind til for nylig. Hverken toilet eller vaskemaskine virkede længere, fortæller udlejeren. Foto: Margit Lindberg


De opsigtsvækkende billeder af et uhumsk og ødelagt hjem, som en børnefamilie på Lolland har boet i, blev oprindeligt delt på Facebook af en frustreret udlejer.

Det var Lisbeth Zornig Andersen, der er stifter af Huset Zornig og tidligere formand for Børnerådet, som først bragte billederne i mediernes søgelys.

- Jeg tænkte med det samme, at billederne ligner skræmmende meget dem, som blev offentliggjort, da Brønderslev-familien blev anholdt, siger hun.

I sagen, hun henviser til, blev en far og mor anklaget og dømt for alvorlig vanrøgt og misbrug af ti sammenbragte børn gennem adskillige år.

Lisbeth Zornig Andersen har selv haft en barndom præget af svigt og misbrug.

- Den her lille by Horslunde er der, jeg er vokset op. Og det er samme lille landsby, som Brønderslev-familien boede i. Derfor blev jeg særligt opmærksom på det. Jeg gik på den skole, der ligger lige ved siden af, fortæller hun.

Den lille by på Vestlolland har også været ramt af flere andre uhyggelige sager om blandt andet pædofili og systematisk vold mellem skolebørn.

- Der er foregået rigtig mange ting i den landsby, siger Lisbeth Zornig Andersen.

Børn mistrives, hvis de bor sådan

Hun understreger, at der er meget, vi ikke ved, om denne sag. Heller ikke hvad kommunen har gjort, for de har tavshedspligt og kan ikke udtale sig.

- Det her ligner uhyggeligt meget, hvad vi har set før. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at man mistrives som barn, hvis man bor i det kaos, vi ser på de her billeder.

- Det må ikke ske, at en familie ender med at bo sådan her. Det giver problemer på mange områder. Både sundheden og normerne: Hvordan former det børn at bo sådan her? Og hvis børn lugter og bor sådan her, bliver de drillet og får ikke kammerater med hjem – uanset om forældrene ellers er søde nok, siger Lisbeth Zornig Andersen.

I Brønderslev-sagen blev Lolland Kommune dømt til at betale for anbringelsen af børnene, fordi de ikke handlede rettidigt. Lisbeth Zornig Andersen føler sig dog overbevist om, at kommunen er opmærksom på familien i dette tilfælde. Der er kommet stor fokus på området og bedre kommunikation mellem kommunerne.

Billige huse tiltrækker fattige

Til gengæld er hun mere bekymret for, om der er ressourcer nok til de mange sager. Ikke mindst på Lolland.

- Det er ikke noget særsyn det her. Lolland kommune er meget hårdt ramt af socialt belastede familier. Virkelig. Jeg kommer jo selv fra området og kommer der stadigvæk. Hele min familie bor dernede, siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hun mener, at manglen på arbejdspladser er et helt centralt problem.

- Det er område af Danmark, hvor der ikke er ret mange job, og folk der kan, de flytter derfra. Så flytter der fattige familier ind, fordi man kan leje et hus billigt og uden indskud, fortæller hun.

Den høje koncentration af socialt svage familier kan også øge risikoen for, at man ikke får grebet ind tidligt nok. Naboer reagerer måske ikke på lige så meget, og der er simpelthen for mange problemer at tage sig af for myndighederne:

- Der er ingen tvivl om, at man får en eller anden form for blindhed. For man ser jo mange tilfælde, og de lokale skoler oplever mange udsatte familier, forklarer hun.

Urimelige vilkår

Det er urimelige vilkår for de pressede kommuner, mener Lisbeth Zorning Andersen. Udligningsordningerne  forslår slet ikke og kan ikke løse problemerne med mangel på arbejdspladser og den negative sociale arv.

- Der er nogle familier, som selv er vokset op i det her, og som aldrig har lært at holde et hjem. Jeg tror da heller ikke, forældrene trives i det her, siger hun om billederne af det ramponerede hus, som familien har forladt med legetøj og affald flydende over alt.

Og der er ikke meget håb for fremtiden at spore i Lisbeth Zornig Andersens beskrivelse af sin hjemstavn.

- Når jeg kører rundt helt derude på Vestlolland, hvor absolut ingen kommer med mindre de bor der, så er alting lukket. Husene står på stribe til salg, med mindre de er blevet revet ned. Det hus, min stedfar boede i, er også revet ned nu, fortæller hun.

Mange håber, at det store byggeri af Femern-forbindelsen vil bringe vækst og arbejdspladser til Lolland-Falster, men hun tvivler på, at det vil komme de værst ramte til gode.

- Det er en supertanker af voldsomt negativ social arv. Den kan de ikke vende med kun lokale kræfter. Mange har aldrig været på arbejdsmarkedet. Det er ikke bare et svejsekursus, der skal til, siger Lisbeth Zorning Andersen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.