Barnløshed er ikke en sygdom.
Det sagde regeringen og Dansk Folkeparti, efter de forleden besluttede at indføre 100 procents brugerbetaling på behandling af ufrivillig barnløshed.
Men regeringen taler imod videnskaben, når den beslutter, at der ikke er tale om en sygdom.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har nemlig defineret barnløshed som en sygdom, og har prioriteret arbejdet med den højt. Og herhjemme undrer eksperterne sig over regeringens udmelding.
"Jeg forstår ikke, at politikere fra regeringen pludselig kan beslutte, at det her ikke er nogen sygdom. Videnskaben er enige om noget andet," siger Lone Smidt fra Københavns Universitet, der er ekspert i reproduktion i Danmark.
Hun forstår heller ikke logikken i, at ufrivillig barnløshed nu skal koste dyrt, mens for eksempel fuldstændige almindelige fødsler skal ordnes på sygehusene på det offentliges regning.
"Det er en mærkelig tankegang, at reproduktive malfunktioner i kroppen er de eneste, der ikke er sygdomme. Hvis man har en person, der ikke er i stand til at producere tilstrækkelig med insulin, så kalder vi ham syg og giver ham insulin. Men hvis den samme mand samtidig har en testikel, der ikke producerer nok sædceller, så må han klare sig selv," siger Lone Smidt.
Hvert år søger flere og flere par til lægen for at få hjælp til at få børn, men ingen ved, hvor meget problemet er vokset i de seneste år i Danmark.
"Det blev undersøgt for 20 år siden i Danmark - men vi har ikke kunnet skaffe penge til at lave en ny undersøgelse siden dengang," siger hun.
Det store antal mennesker med reproduktive problemer betyder, at helt op til fire-fem elever i en gennemsnitlig folkeskoleklasse som voksne vil opleve problemer med at få børn.
Det er typisk alder, stofskiftesygdomme eller skader af for eksempel en løbsk klamydia-infektion, der er årsagen til problemer med at få børn. Men også kemiske påvirkninger i vores dagligdag menes at spille en stor rolle.