Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
DISCOUNT-JOB I ALDI

Aldi-afhopper afslører kædens beskidte tricks

Han var chef for otte Aldi-forretninger i Tyskland. Nu afslører Andreas Straub Aldi's beskidte tricks.

4. juli 2012 kl. 09:56 og
Start et spil på Spigo.dk
Spil
”Jeg kunne ikke holde ud at arbejde for Aldi længere, fordi de behandler deres ansatte så dårligt.”
”Jeg kunne ikke holde ud at arbejde for Aldi længere, fordi de behandler deres ansatte så dårligt.” Pressefoto: Thorsten Wullf/Andreas Straub
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

”Jeg kunne ikke holde ud at arbejde for Aldi længere, fordi de behandler deres ansatte så dårligt.”

Sådan siger 27-årige Andreas Straub, der for nylig har chokeret Tyskland med en bog om arbejdsforholdene i Aldi.

Aldi under pres i Tyskland

 

  • Andreas Straubs bog om Aldi hedder 'ALDI - Einfach billig: Ein ehemaliger Manager packt aus'.
  • Bogen er udgivet på forlaget Rowohlt og var på forsiden af det tyske ugemagasin Der Spiegel den 30. april 2012.

 

Selv blev han fyret fra Aldi sidste år efter tre år som leder af otte Aldi-forretninger.

Hans bog har vakt stor opsigt i det discount-begejstrede Tyskland, hvor Aldi har over 4.000 forretninger og 56.000 ansatte.

Det er sket sideløbende med Avisen.dk's kritiske artikler om Aldi's arbejdsforhold i Danmark.

Bestseller i Tyskland

Tyskerne er stolte af Aldi, der med en omsætning på 180 milliarder om året alene i Tyskland, er en af landets største erhvervssuccesser. Discountgiganten har da også bredt sig over det meste af verden, fra Danmark på den ene side til Australien på den anden.

Men bogen har krakeleret det pæne billede af Aldi og har tvunget discountkongen til for en gangs skyld at forholde sig til kritikken.

Andreas Straubs bog er blevet en bestseller i Tyskland og har blandt andet ryddet forsiden på det anerkendte tyske magasin Der Spiegel.

Det har også hjulpet på opmærksomheden, at bogens forord er skrevet af den legendariske tyske undercover-journalist Günter Walraff, som selv tidligere har givet sig i kast med discountsupermarkederne.

Ingen øl til maden

Andreas Straub er uddannet i erhvervsøkonomi og har blandt andet læst et semester på Copenhagen Business School. I 2007 startede med at arbejde for Aldi.

I sin bog fortæller han, hvordan Aldi fra start viste sin særlige karakter. På førstedagen var Andreas Straub således ude at spise med sin nye overordnede for at lære ham at kende. Klokken var halv otte om aftenen, da Andreas Straub bestilte en øl til maden.

Chefen forsøgte at signalere, at det var et upassende valg med alkohol til maden, men Andreas Straub forstod først budskabet, da chefen skar det ud i pap:

”Aldi-forretningerne lukker jo først kl. 20, og de ansatte skal kunne ringe til dig,” sagde han.

Aldi har en nul-tolerance-politik overfor alkohol i arbejdstiden. Det kom også til udtryk, da Aldis danske direktør i 2003 blev fyret, angiveligt fordi han tillod sig at dele en flaske champagne med de ansatte.

Husk at rense filteret

Den følgende morgen blev Andreas Straub endnu klogere på Aldi-konceptet.

En højtstående Aldi-chef skulle besøge den butik, hvor Andreas Straub var ved at blive lært op, så butikken var på den anden ende for at fremstå klinisk ren og ordentlig.

Kronen på værket var – set med Andreas Straubs øjne – da den overordnede, der stod for at lære ham op, foretog et ekstra tjek på toilettet.

Inden den store chef kom, skulle man nemlig være helt sikker på, at filteret i vandhanen på toilettet ikke var kalket til.

For så kunne vandet sprøjte skævt ud af hanen til stor fortrydelse for chefen, som ifølge Andreas Straubs læremester var særligt 'sensitiv' overfor den slags.

'En del af systemet'

Som tiden gik, lærte Andreas Straub at tilpasse sig organisationen.

”Jeg var kritisk indstillet, da jeg startede hos Aldi. Men jeg blev en del af systemet og stoppede med at stille spørgsmål til den måde, det fungerede på. Da jeg til sidst forsøgte at ændre systemet ved at gøre det mere menneskeligt, gik det galt.”

Et af de Aldi-principper, der stred mest mod Andreas Straubs overbevisning, var brugen af de såkaldte testkøb, som Avisen.dk har beskrevet i en række artikler om forholdene i danske Aldi-forretninger.

Læs også: ...

Nægtede at fyre de ansatte

Ifølge Andreas Straub bruger Aldi testkøbene til at fremprovokere fejl hos de medarbejdere, som ledelsen gerne vil af med. For når medarbejderen har fejlet tre gange, kan vedkommende fyres uden videre.

”Jeg gav ikke altid de advarsler, jeg skulle, når medarbejderne fejlede testkøbene, og jeg fyrede dem heller ikke altid, når jeg egentlig skulle gøre det efter reglerne. Det brød Aldi sig ikke om,” siger Andreas Straub og fortsætter:

”Jeg syntes, de ansatte var gode, og at testene var for svære og urimelige. De ansatte er jo også under pres, fordi de skal arbejde hurtigt. Fejlene var små og kunne ske for enhver. Det svarer jo til, hvis du som journalist laver en stavefejl. Det sker også hele tiden, og det er jo ikke en fyringsgrund.”

Sprut og unge damer

Et af de testkøb, der var over grænsen for Andreas Straub, involverede sprut og opstyltede teenagepiger.

I Tyskland skal man være 18 år gammel for at købe alkohol og cigaretter, men Aldi sendte en 17-årig pige ind i forretningen for at købe stort ind.

Forinden var hun blevet sminket, så hun lignede en pige på 20 eller 21 år. Som testkøb havde hun fyldt en indkøbsvogn med mad til en hel uge og havde også lagt både cigaretter og sprut i vognen.

Da kasseassistenten troskyldigt spurgte til hendes alder, sagde hun, at hun ikke havde noget legitimation med, men hev i stedet sit nøglebundt frem, der også indeholdt en stor sort bilnøgle.

Ekspedienten lod kunden købe alle varerne og fik efterfølgende en advarsel, fordi han havde ladet en mindreårig købe alkohol.

”Det er jo en grotesk test,” siger Andreas Straub.

'Perfekt organiseret'

I maj sidste år sluttede Andreas Straubs karriere hos Aldi. Han blev fyret, da han kom tilbage på arbejde efter tre ugers sygdom.

End ikke en fyring kunne slå Aldi's systematik og kontrol ud af kurs.

Da Andreas Straub forlod forretningen for sidste gang, holdt der en taxa klar til ham. Chaufføren havde allerede fået hans adresse oplyst fra Aldi og kørte afsted med det samme.

”Hos Aldi er det altid perfekt organiseret,” sagde taxachaufføren ifølge Andreas Straub.

Det var ikke chaufførens første tur fra Aldi.

DISCOUNT-JOB I ALDI
NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
03.07-2012 | 14:30 af Marianne E.
Boykot Aldi butikker !!!! - Man burde kunne udelukke sådanne foretagner fra landet !
 
03.07-2012 | 15:36 af kent wieczorek
DET ER HVID SLAVE HANDEL NÅR DET ER VÆRST,OG DET ER DET " ALDI STÅR FOR ENDDA I FØRSTE RÆKKE",FÅ ARBEJDSSTYRRELSEN OG FAGFORENINGERNE TIL AT LUKKE ALDI KONCERNEN,INDTIL AT DER ER ORDNEDE ANSÆTTELSE FORHOLD,OG IKKE " HVIDE SLAVER,ANSAT SOM BUTIKS ASSISTENTER,UNDER DEN NUVÆRENDE SÅKALDTE " ANSÆTTELSE KONTRAKT SOM ER UDFÆRDIGET AF EN " AF ALDI ØVERSTE CHEFER,SOM ER EN HVID SLAVE HANDLER AF DEN VÆRSTE SLAGS" SLAVE HANDLEN OPHØRTE I CA 1890,MEN FUNGERE I BEDSTE STIL I ALDI KONCERNEN" JA BOYKOT HELE DEN DANSKE ALDI KONCERN,OG DET VILLE DA OGSÅ VÆRE RART AT SE FAGFORENINGERNE FORAN BUTIKKERNE,I DET HELETAGET,( handler personligt ikke i den butikskæde som er under navnet ALDI, mvh
 
03.07-2012 | 15:45 af Ove Nielsen
ALDI - Tilsyneladende et klassisk eksempel på neoliberalistisk pengebegær.

Citat
"Tyskerne er stolte af Aldi, der med en omsætning på 180 milliarder om året
alene i Tyskland, er en af landets største erhvervs succeser"

Kun målt i succes -ikke menneskers arbejdsvilkår ?
Kr 1 Kr 2 Kr 3 ...iiii hvor det går godt...

Man er stolte over at arbejdere behandles som skidt ??

 
 
03.07-2012 | 15:52 af Marianne E.
Man spekulerer overhovedet ikke på det - vores holdning/respekt for vores medmennesker er enestående i verden, og den skal vi værne om ;
ALTSÅ UD MED ALDI OG LIGNENDE !
 
03.07-2012 | 21:12 af kent wieczorek
hej ove ja du har så fuldstændig ret,kun kroner og øre,er deres succeser,utroligt,at det stadigvæk kan finde sted,her i 2012,/ ønskede at jeg kunne formulere mig som dig i en kort og alt fortællende,besvarelse,må jo håbe at jeg bliver bedre til det,men derfor anbefaler jeg også en hel del,for jeg kunne ikke selv sige det bedre,og så indsigts fuldt,/....mvh..
 
03.07-2012 | 23:23 af Erik Staudt
ALDI er og vedbliver med at være en SKODBUTIK så hvorfor ikke ansætte personale på skod kontrakter. Den sidste idiot er ikke ansat endnu, og fagforeningen står bare i kulissen og glor. At blive herre folket har tyskerne ikke opgivet endnu. Bare se på EU hvem der bestemmer der, og Jeg vil ikke blive forbavset hvis ALDI heller ikke betaler skat i Danmark.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites