Ældresagen: Hver fjerde pensionist rammes af besparelser på boligydelser
Det er ikke rimeligt at skære i boligydelse, da det vil være de fattigste ældre mennesker, det rammer. Sådan lyder opråbet fra både Ældre Sagen og Lejernes Landsorganisation.
- Selvom det ikke er voldsomt store beløb, så er det altså noget, der kan mærkes, for det er dem med de laveste indkomster, der bliver ramt, siger souschef i Ældre Sagen, Jens Højgaard
- Selvom det ikke er voldsomt store beløb, så er det altså noget, der kan mærkes, for det er dem med de laveste indkomster, der bliver ramt, siger souschef i Ældre Sagen, Jens Højgaard Foto: Scanpix arkiv


Hvis du er pensionist og bor i en almenlejebolig eller har fået tildelt din førtidspension før 2003, er du en af de mange danskere, der bliver ramt, hvis regeringens forslag om at skære i boligydelsen bliver vedtaget.

Da finansminister Claus Hjort Frederiksen i formiddag fremlagde Venstres forslag til statens store husholdningsbudget, var der nemlig blandt andet et forslag om at skære i boligydelse på tapetet. Hvis Venstre får flertal for sit finanslovsforslag for 2016, vil der derfor være flere lejere, der bliver skåret i huslejetilskuddet.

Og det møder kritik, blandt andet fra cheføkonom i Lejernes Landsorganisation Jesper Larsen.

- Det er ikke rimeligt at skære i boligydelsen, det betyder at det bliver endnu svære for pensionisterne at få et rådighedsbeløb, der følger med huslejen, siger han.

Rammer en udsat gruppe

Sidste år modtog 284.977 pensionister boligydelse. Det er en gruppe, der i forvejen ikke har for meget at rutte med, forklarer Jesper Larsen.

Den betragtning er souschef i Ældre Sagen, Jens Højgaard enig i.

- Selvom det ikke er voldsomt store beløb, så er det altså noget, der kan mærkes, for det er dem med de laveste indkomster, der bliver ramt, siger han.

Regeringen ønsker at at spare 110 millioner kroner på boligydelsen næste år stigende til 590 millioner kroner i 2020.

Forstå hvad boligydelsen er
  • Boligstøtte til pensionister kaldes i loven boligydelse. Boligstøtte til lejere, der ikke er pensionister, kaldes boligsikring.
  • Boligydelse kan udbetales til personer, der modtager folkepension, invaliditetsydelse eller er blevet tildelt førtidspension før 2003.
  • Boligydelsesordningen omfatter i princippet alle former for boliger, uanset om pensionisten bor i lejebolig, ejerbolig, andelsbolig, aktielejlighed m.v.
  • Boligydelsen kan også gives til en person, der modtager eller får forskud på social pension, har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening.
  • Det afgørende kriterium for ret til boligydelse er, om der faktisk udbetales social pension. Der kan derfor ikke gives boligydelse til personer, der ikke modtager pension, enten fordi de ikke har søgt om pension, eller fordi de på grund af indtægt har fået frakendt eller bortreguleret pensionen.

Kilde: Statensnet.dk

UDVID

De ældre må tælle hver en mønt

Det er cirka 27 procent af alle pensionister, der bor i hustande, som modtager boligydelser. Derved er det cirka en fjerdedel af alle pensionister, der bliver ramt, hvis man skærer i bogligydelsen, oplyser Ældre Sagen.

Hvis forslaget bliver en realitet, vil der i 2020 blive lagt et loft over den boligydelse, man kan få i ældre- og plejeboliger. Det vil give mange folkepensionister grund til at vende hver eneste kroner og øre, advarer Ældre Sagen.

- Hvis man indfører det loft, vil det blive meget vanskeligt for pensionister med de laveste indkomster at bo i de dyre plejeboliger, siger Jens Højgaard.

Og det vil især gå udover enker, hvor manden er død. Mange af dem sidder nemlig tilbage med en forholdsvis stor husleje, mens de kun får folkepension og ATP, forklarer Jens Højgaard.

Dem, der bor på plejehjem i dag, bliver ikke ramt af det besparelsen. Det vil kun ramme dem, der kommer på plejehjem efter 2020.

Blevet dyre at leje

Det er en uforholdsmæssig stor stigning i udgifterne til boligydelse, der er regeringens forklaring på, hvorfor der er brug for at skære i boligydelsen.

De samlede udgifter er i dag vokset med 13 procent siden 2001, så de nu udgør knap 10 milliarder kroner. Og på de 14 år er den gennemsnitlige udbetalte boligydelse vokset med 28 procent, så lejere med høj husleje i forhold til indkomsten i gennemsnit får 34.000 kroner skattefrit per år.

Men den forklaring kan ikke stå alene, mener Jesper Larsen. Et af problemerne er nemlig, at huslejepriserne er steget markant de seneste år, påpeger han.

- Huslejeniveauet er løbet af de seneste år steget hurtigere end boligydelsen. Det er et udtryk for, at det er blevet langt dyre at være lejer i dag end for ti år siden, siger Jesper Larsen.

Det skyldes, at mange lejeboliger bliver renoveret eller moderniseret ved genudlejning, og det gør, at det især er dyrt at flytte ind i en lejebolig, pointerer han.

Og noget af det, som især får Jesper Larsen op af stolen, er, at regeringen går efter en gruppe, der i forvejen er hårdt presset.

- Når regeringen nu udser pensionisternes boligydelse som noget, der skal spares gevaldigt på, er det vigtigt at huske på, at boligydelsen til pensionister, der lejer, i forvejen er blevet begrænset, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.