Aarhus-forskere sender celler på rumfærd
Danske forskere håber med forsøg på rumstation at finde ud af, hvordan man kan fremstille kunstige blodkar.
Raketten med rumkapslen i spidsen ses her lige efter affyringen fredag fra Kennedy Space Center i Florida. I alt medbringer rumkapslen en last på over 3000 kilo, blandt andet videnskabelige forsøg samt forsyninger til de kosmonauter og astronauter, der opholder  til ISS.
Raketten med rumkapslen i spidsen ses her lige efter affyringen fredag fra Kennedy Space Center i Florida. I alt medbringer rumkapslen en last på over 3000 kilo, blandt andet videnskabelige forsøg samt forsyninger til de kosmonauter og astronauter, der opholder til ISS. Foto: John Raoux/AP


Den danske forsker Thomas Juhl Corydon fulgte spændt med, da en amerikansk rumraket fredag aften blev fyret af sted fra Florida med kurs mod Den Internationale Rumstation (ISS).

Med i rumkapslens last er nemlig en lille kasse fyldt med såkaldt endothelceller, som Thomas Juhl Corydon og andre forskere fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet har fået lov til at sende op til ISS.

Ved at få cellerne op i vægtløs tilstand på rumstationen cirka 400 kilometer fra vores planet håber forskerne at opnå to ting, forklarer Thomas Juhl Corydon over mobiltelefon fra Orlando i Florida.

- Der er to væsentlige perspektiver i det her forsøg. Det ene er, at vi håber at kunne se, at de her celler danner forløbere til blodkar og dermed få en forståelse af, hvordan man kan lave kunstige blodkar. Det vil vi så overføre til at kunne gøre her på Jorden, forklarer han.

Forsøget er lavet så snedigt, at når den ubemandede rumkapsel om cirka to døgn kobler sig til ISS, så skal astronauterne på rumstationen bare koble kassen med celler til en stikkontakt, og så kører forsøget af sig selv.

Bliver det muligt at fremstille kunstige blodkar, vil det være en fordel i forbindelse med operationer.

- I dag må man under operationer tage blodkar et andet sted fra patientens krop. For at slippe for at skulle operere to steder vil man så kunne tage et kunstigt blodkar ud af et køleskab og bruge det i stedet, forklarer Thomas Juhl Corydon.

Det er vægtløsheden oppe på ISS, der giver forskeren håb om at komme nærmere en løsning.

- Når man dyrker celler hernede i et laboratorium, kan de kun vokse i to dimensioner. Uden tyngdekraft kan celler pludselig vokse i tre dimensioner og gøre det, de faktisk gør inde i vores krop, siger Thomas Juhl Corydon.

- Så vi håber at kunne aflure mekanismen bag cellernes måde at vokse tredimensionelt på.

Prøverne kommer tilbage fra ISS i midten af maj, og så går forskerholdet straks i gang med at analysere dem for at se, om der er noget brugbart at hente fra forsøget.

Det andet vigtige perspektiv for de danske forskere er, at de håber at kunne afhjælpe de hjerte-kar-problemer, som alle, der bevæger sig ud i rummet, bliver ramt af, fortæller Thomas Juhl Corydon.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.