Den har allerede slået flere biografrekorder, og nu kan filmen om Frank og Casper, 'Klovn - The Movie' også kalde sig tredobbelt Zulu Award-vinder, skriver TV2 i en pressemeddelelse.
Klovn-filmen fik blandt andet prisen for årets film, og den nyligt fraskilte Casper Christensen, der også gjorde den som vært for showet, måtte en tur på scenen for at modtage prisen sammen med Frank Hvam, der også måtte alene på scenen for at modtage prisen som årets skuespiller.
Den tredje Klovn-pris fik den relativt ukendte Marcuz Jess Petersen, der I filmen spiller Franks nevø så godt, at han havde gjort sig fortjent til prisen for årets mandlige birolle.
På musikfronten var det Burhan G, der stjal de vigtigste priser som årets danske sanger, der har lavet årets danske album. Og så fik Aqua og Hej Matematik-bagmand Søren Rasted specialprisen.
Vinderne er af Zulu Awards er blevet fundet af brugerne på zulu.dk, hvor godt og vel 35.000 danskere har været forbi og give deres besyv med i løbet af de sidste par uger.