Der er ikke langt fra triumf til depression i fodboldens verden.
Den svenske fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovic skrev sig i går ind i historiebøgerne, da han sendte bolden i nettet i 4-1 sejren over Santander.
Med målet har Zlatan nemlig scoret fire mål for klubben i fire kampe. Det er legendarisk i klubben - og man skal helt tilbage til Eto'o for at finde ligestykke. Det skriver svenske Expressen.
Kort efter vrikkede svenskeren dog rundt på foden og måtte hjælpes fra banen. Og han vil være ude i mindst to uger, skriver avisen.
Det betyder, at han kan være tvivlsom til landskampen mod Danmark, der spilles den 10. oktober. Skadespausen betyder nemlig, at alt skal klappe, hvis topspilleren skal nå at blive klar til kampen.
Zlatan Ibrahimovic tror dog selv, at han bliver klar til kampen mod Danmark
"Det føles ikke alvorligt, men nu må vi se," sagde han til avisen efter kampen.