I årene 2001 til 2016 afstod den svenske stjerne Zlatan Ibrahimovic ifølge nyhedsbureauet TT fra at synge med på "Du gamla, du fria" inden landskampe.
Tidligere har Ibrahimovic forklaret, at han ikke kunne den svenske nationalsang.
Men i hans meget omtalte comeback i blåt og gult på hjemmebane mod Georgien torsdag aften sang han med.
- Jeg havde lovet Janne (Andersson, landstræner, red.), at jeg ville synge, siger Ibrahimovic efter kampen til tv-kanalen C More.
- Jeg har fået lært sangen.
Kampen endte med en 1-0-sejr til Sverige, og Milan-veteranen kunne endda fejre sin tilbagevenden til nationalmandskabet ved at lægge op til kampens enlige scoring.
Ibrahimovic tæmmede ti minutter før pausen bolden i feltet med sin brystkasse og ekspederede den videre til fremstormende Viktor Claesson.
Nogen stor kamp spillede svenskerne dog ikke, men trods halvtungt og til tider sløset spil var det en vigtig kamp for Zlatan Ibrahimovic.
- Det føltes stort - som den første kamp jeg spillede for landsholdet. Det kildede i maven. Jeg var ikke nervøs, men motiveret, siger den svenske stjerne ifølge Aftonbladet.
- Ærgerligt, at der ikke var noget publikum, for så havde det været en helt anden atmosfære. Men det var meget følelsesladet for mig at høre nationalsangen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.