Sveriges tilbagevendte bomber Zlatan Ibrahimovic viste topform, da han nettede to gange i Inters 2-1-udesejr over bundholdet Ascoli i den italienske Serie A. Da nærmeste forfølger, Roma, samtidig måtte nøjes med 0-0 mod Fiorentina, kan Inter godt begynde af finde champagnen frem. Afstanden ned til Roma er 18 point med 10 runder igen.
Martin Jørgensen startede inde for Fiorentina, men blev skiftet ud efter blot 36 minutter, fordi hans holdkammerat Dario Dainelli så rødt. Per Krøldrup så til fra bænken.