Presset for at se godt ud er stort i sangerinden Zindy Laursens branche. En dag blev det for meget for krøltoppen, der besluttede, at hun måtte finde en måde at forblive slank på.
"Jeg har altid været glad for at spise, og ville egentlig gerne fortsætte med det og samtidig holde mig tynd. Så jeg spurgte en modelveninde, hvad hendes hemmelighed var, fordi hun var superslank, men altid spiste en masse mad. Min veninde lærte mig nærmest op i at blive bulimiker," fortæller hun til Q ifølge ekstrabladet.
Heldigvis er Zindy i dag kommet videre, blandt andet med hjælp fra en kæreste.
"Heldigvis mødte jeg en god kæreste, som opdagede mit problem og blandt andet fandt mine enorme sliklagre. Han fik hjulpet mig langsomt ud af det. Han bekræftede mig, talte med mig, holdt om mig og tvang mig til at spise og holde maden i mig. En lang proces, som heldigvis endte godt," siger hun.
I dag opfordrer hun alle kvinder mod at bruge den metode til at blive tynde. I stedet for lægger hun vægt på træning og sund mad.