Af Andreas Mayerhofer, anma@avisen.dk
Den tidligere FC Midtjylland-spiller Mohammed Zidan var efter sigende meget tæt på at underskrive en kontrakt med den nordtyske klub Hamburger SV.
Men den obligatoriske lægeundersøgelse viste, at egypterens lyske krævede en operation, skriver den tyske sportsavis Bild. Operationen skal efter planen foretages allerede i denne uge.
Zidan er blevet et varmt navn syd for grænsen, efter at han har scoret mål på samlebånd for nedrykkerne Mainz. Prisen ventes at ligge i omegnen af 40 millioner kroner.