Den tidligere FC Midtjylland-angriber Mohamed Zidan spiller de kommende fire sæsoner hos Dortmund.
Ægypteren har bestået sit lægetjek i Bundesligaklubben og forenes dermed med træner Jürgen Klopp, som han havde et rigtig godt forhold til, da Klopp og Zidan begge var i Mainz i 2005/2006.
Som en del af handlen ryger Mladen Petric fra Dortmund til Hamburger SV.
Zidan, der har haft en svær tid i Hamburg, træner første gang med sine nye holdkammerater mandag.