Vi kender ham fra de grønne græsplæner både i udlandet og herhjemme.
Men nu skal den tidligere AB- og FC Midtjylland-spiller Mohamed Zidan prøve kræfter med andre ting.
Den egyptiske fodboldspiller har nemlig valgt at tage skridtet og forsøge sig på filmlærredet, skriver flere medier.
Filmentusiaster og Zidan-fans må dog vente lidt endnu. Det bliver først efter VM i Sydafrika næste år at Zidan tager manuskriptet til kærlighedsfilmen "Giganternes Kamp" i hånden.
Den anden hovedrolle-indehaver bliver den egyptiske skuespiller May Ez Eldin, som er Zidans kone. Parret har brugt sommerferien til at gifte sig.
Efter sin danske tid, først i AB og senere FC Midtjylland, skiftede Mohamed Zidan til Werder Bremen. Han var senere i Mainz og Hamburger SV, før han for et år siden skiftede til Borussia Dortmund, hvor hans tidligere træner fra Mainz Jürgen Klopp er chef.